Betjent frikendt efter dødsulykke – kørte 180 km/t

En 76-årig kvinde døde, da hun i sin Subaru blev påkørt af en politibil med udrykning. Tilbage i januar blev betjenten bag rattet frikendt.

Annonce

En betjent blev i januar frikendt af Byretten i Roskilde, efter at han tilbage i september sidste år påkørte en 76-årig kvinde i en Subaru.

Både kvinden og betjenten befandt sig på Strandvejen i Køge, da ulykken skete. Men retten mente altså ikke, at det var bevist, at betjenten kørte hensynsløst, da han ramte den ældre kvinde.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort før sammenstødet havde farten i patruljebilen ellers været oppe på 180 km/t, fordi betjentene i bilen var på vej ud til en anden trafikulykke. Da ulykken skete, kørte betjenten 130 km/t.

LÆS OGSÅ: Salget styrtdykker – bilmærke fyrer folk i Danmark

Efterfølgende konkluderede en bilinspektør, at kvinden godt kunne have nået at afbryde den u-vending, hun havde gang i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvinden i Subaruen døde efter ulykken. Men de to betjente i politiets patruljevogn fik kun lettere skader.

I Byretten kom det også frem, at betjenten havde forsøgt at bremse og undvige kvinden, der var i færd med en u-vending, to sekunder før ulykken.

Vidner forklarede, at der var gode oversigtsforhold på vejen, og at vejen generelt var i god stand, da patruljebilen ramte den ældre bilist.

Alligevel mente en dommer altså ikke, at betjenten bag rattet overtrådte hverken udrykningsbekendtgørelsen eller færdselsloven generelt i forbindelse med ulykken.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet