Annonce

Politiker beklager ny lov – åbner for at skrotte særlig bilkontrol

Samtidig med at et flertal i folketinget strammer reglerne i synshallerne for at komme fusker-syn over sms til livs, er man klar til at slække i en anden ende af branchen. 

Annonce

Det er kun lige aftalt. Men allerede nu ser Autobranchen Danmark, at et politisk flertal ændrer den aftale, der netop er indgået for at komme svindel i de danske synshaller til livs.

Aftalen, der bl.a. betyder, at der nu skal tages billeder af alle, biler som fremstilles til syn, rammer nemlig også bilforhandlerne.

Som del af de opstrammende tiltag i aftalen vil også bilforhandlere nemlig kunne se frem til uanmeldte kontrolbesøg, skriver Autobranchen Danmark.

Annonce

Det sker, som det står i aftaleteksten, ‘med henblik på at “kontrollere, om der i større omfang findes nysynede køretøjer hos visse brugtvognsforhandlere, der ikke har været fremstillet i en synshal’.

LÆS OGSÅ: Bilmærke fyrer 200 ansatte på grund af elbiler

Og det er ikke noget, brancheorganet bryder sig om. Heller ikke selvom man generelt hilser aftalens formål med at rydde op i branchens brodne kar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det er selvfølgelig svært at ændre en aftale, der lige er indgået, men vi synes simpelthen ikke at tiltaget giver mening. Det er jo i synshallerne, der er brug for kontrol, hvis man vil bekæmpe synssvindel, ikke ved forhandlerne, siger direktør hos Autobranchen Danmark Gitte Seeberg i en pressemeddelelse.

Seeberg påpeger desuden, at den del af aftalen, som betyder uanmeldte kontroller hos landets bilforhandlere, næppe er lovlig.

Over for Finans beklager Danmarksdemokraterne, der var med til at indgå aftale, hele afsnittet om kontrolbesøg.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Det var ikke meningen at ramme dem specifikt, men det gør aftalen, og det skal vi (aftalepartierne, red.) selvfølgelig være store nok til at ændre, siger partiets Kenneth Fredslund Petersen.

 

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?