Alpina B5 Biturbo er verdens hurtigste stationcar

Så bliver det ikke hurtigere – i hvert fald ikke hvis hele familien skal med

Annonce

Glem Mercedes E63 AMG. Ja, glem endda en BMW fra BMW selv. Skal du have verdens hurtigste stationcar i garagen, skal der stå Alpina på BMW-blokken.

B5 Biturbo er baseret på 5 Serien med den interne kode G30, hvilket altså betyder den nyeste 5 Serie. Og det er det nærmeste vi kommer en M5 Touring. Under hjelmen ligger BMW`s velkendte 4.4-liters V8 med biturbo. Deraf navnet.

Men B5 Biturbo har hele 214 hestekræfter mere end fabrikkens egen M550d, som yder 394 hk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alpina`en har – ja, du har nok allerede lagt tallene sammen – hele 608 hestekræfter. Otte hypper mere end den almindelige M5 sedan.

LÆS OGSÅ: Sådan lyder en BMW M5 V10 med udstødning til 100.000 kroner

B5 Biturbo spurter fra 0-100 km/t på bare 3,5 sekunder og fortsætter til en topfart på hele 330 km/t. Det gør touring-modellen til den hurtigste stationcar, der er i produktion lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BMW vil højest tillade sine kunder at køre 305 km/t i M5 Sedan. Så er sammenligningsgrundlaget ligesom på plads.

Et facelift af 5 Serien er ikke langt væk på BMW-fabrikken, men om det også betyder en endnu mere potent Alpina-udgave er endnu for tidligt at sige.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet