Annonce:

490 km/t – Bugatti sætter Super Sport 300+ i produktion

For knap 35 millioner kroner kan du nu købe en Bugatti, der kører 490 km/t

Besøg vores annoncør:

Tidligere på ugen kom det frem, at Bugatti havde kørt 490 kilometer i timen i en modificeret Chiron. Den har nu fået navnet Super Sport 300+ og et produktionsantal.

30 styk af den vanvittige vogn bliver nemlig bygget, og prisen pr. bil bliver vanvittig – som du nok allerede har læst ud af underrubrikken. Men for en god ordens skyld nævner vi den lige igen: 34,4 millioner kroner – for at være helt præcis. Det er selvfølgelig uden danske afgifter, moms og andre plageånder.

Men for de mange millioner for du til gengæld noget af et monster. W16-motoren er på hele otte liter, og så yder den 1.600 hestekræfter. Hennessey havde ellers gættet på 2.000, da de lykønskede franskmændene med rekorden som verdens hurtigste. Og naturligvis kom med et spydigt modsvar.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

LÆS OGSÅ: Hennessey: Tillykke, Bugatti – men vi rammer 500 km/t

I modsætningen til den Super Sport 300+, der satte hastighedsrekord, har produktionsbilen faktisk et passagersæde. Og ikke bare en plads ved siden af chaufføreren, som er fyldt op med ledninger og computergrej. Frihøjden er også ført tilbage til normalen, eller så normal som den nu kan blive på en Bugatti Chiron.

Altså så du kan bruge bilen på ganske almindelig, offentlig vej – hvor vanvittigt det end lyder.

En elektronisk begrænset topfart følger også bilen, selvom fabrikken endnu ikke har bestemt sig for, hvor den skal ligge på speedometeret. Omvendt er adgang til VAG-gruppens højhastighedsbane Ehra-Lessie i Tyskland med i bilens pris. Her skal du ikke tænke på nogle begrænsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

 

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler