Annonce:

28-årig anholdt for gammelt trick med brugte biler

En 28-årig mand har ifølge politiet lovet en række bilejere, at han vil sende dem penge, altså dagen efter han har ‘købt’ bilerne.

Besøg vores annoncør:

En 28-årig mand fra Nordsjælland er onsdag i denne uge blevet anholdt for en stribe svindelnumre med brugte biler.

Den 28-årige har dog altid brugt samme taktik, nemlig at love sælgerne, at pengene for den enkelte bil vil lande hos dem dagen efter handlen.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Svindlen er blandt andet gået ud over en mand fra Lejre, som ‘solgte’ sin brugte bil til den 28-årige mand.

LÆS OGSÅ: Retter ny anklage mod Formel 1-stjerne – snød for at vinde

Den 28-årige lykkedes med at bilde bilejeren ind, at der var problemer med bankoverførslen. På den måde fik han både bilen og registreringsattesten med sig fra adressen.

Pengene fik bilejeren fra Lejre dog aldrig. Heller ikke dagen efter, som den 28-årige havde lovet. I stedet skyndte den 28-årige sig at omregistrere bilen for at sælge den videre til en bilforhandler.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

– Der er tale om en udspekuleret og fræk måde at snyde folk på, så vi vil gerne opfordre til, at man sikrer sig, at man har fået pengene, før man udleverer bil og registreringsattest, siger politikommissær Otto Storm.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi har man kendskab til yderligere et svindelnummer i Roskilde. Men politikredsen kan ikke udelukke, at sagen udvikler sig med flere forhold.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler