Der er meget få – hvis overhovedet nogen – der taler om alle omkostninger ved elbiler. Måske fordi mange af dem kun rammer indirekte. Det gør bare ikke regningen mindre.
Elbilerne er kommet for at blive. Men det retfærdiggør ikke altid mange af de omkostninger, der er forbundet med dem.
Især ikke når man tænker på, at bilerne basalt set er meget mere simple end deres modstykker med forbrændingsmotor.
Så her har vi samlet 10 af de skjulte omkostninger, du som elbil-ejere bør kende til. Også hvis du bare overvejer at anskaffe dig en.
For lad os være ærlige – sådan som det danske afgiftssystem er skruet sammen, er det meget mere fordelagtigt at købe en elbil. I hvert fald hvis man ikke vil flås af staten i registreringsafgift.
Når det så er sagt, peger meget på, at den kunstige hjælp, elbilerne får fra staten, holder hånden under salget.
En ny opgørelse fra bilproducenternes europæiske sammenslutning ACEA viser nemlig, at elbilerne halter langt bag efter, når det kommer til den samlede bilpark.
Rene elbiler udgør eksempelvis bare 1,8 procent af alle biler inden for Europa. Og selv ikke hvis vi lægger hybridbilerne oven i det regnestykke, kan vi komme over 4 procent. Læs mere om det her.
De 10 skjulte omkostninger ved elbiler
Meget dyre batterier
Mens et mærke som Volkswagen regner med, at priserne på råmaterialer til batteriproduktion styrtdykker de kommende år, er det ikke nødvendigvis noget, bilisterne mærker noget til.
Bilisterne kan kun forholde sig til de biler, der er på markedet. Og går de batterier i stykker, er det rasende dyrt. Batteripakken til en Tesla Model S koster eksempelvis over 100.000 danske kroner.
Meget bedre er det ikke, når vi taler om elmotorerne. Audi vil eksempelvis have 110.000 kroner for én ny motor til en e-tron. AV…
Lange ladetider og meget dyrt strøm
Dem, der siger, at de nyder ladepauser i en elbil, lyver. Det tager simpelthen for lang tid.
Og når du så holder ved andet end en hjemmelader, som alle i øvrigt ikke har adgang til, er det ganske enkelt for dyrt. Alt for dyrt. Ifølge nordmændene koster det nu lige så meget at lynlade som at fylde en forbrændingsmotor med diesel.
Og når vi nu er ved det der med hjemmeopladning. Det er også alt, alt for dyrt. I hvert fald når det kommer til selve ladeboksen. Hvis du selv vil eje sådan en, løber det op i flere tusinde kroner.
Nogle firmaer tager endda det samme beløb for at sætte skidtet op, så du kan leje dig til selve boksen – ikke strømmen, kun boksen – på månedsbasis. Det giver ingen mening.
Elbilers absurde værditab
Alle nye biler taber i værdi. Og sådan er det. Men elbilerne ligefrem rasler ned.
Det er især forbrugernes frygt for batteriernes tilstand i brugte elbiler, der sender priserne nedad. En Jaguar i-Pace er eksempelvis 70 procent mindre værd på bare 5 år. Og det mærke vil fra 2026 kun bygge elbiler.
Latterlig rækkevidde i koldt vejr
Elbilerne er på mange måder en latterlig rejsemakker. Ikke på grund af bilerne generelt, men på grund af batterierne.
De kan aldrig leve op til, hvad bilmærkerne lover. Bevares, det er helt på månen at måle elbilers rækkevidde efter WLTP-standarden der er skabt til benzin- og dieselbiler.
Men selv ved én minusgrad har tyske ADAC, der svarer til FDM herhjemme, bevist, at rækkevidden i elbiler bare forsvinder ned i et dybt, sort hul. Det er ikke fedt, hvis du skal køre langt. At lade en elbil bliver aldrig fedt – og hvis du nyder de pauser, kører du helt ærligt en bil, der er for dårlig.
Meget dyrere forsikring
At det er dyrere at forsikre en elbil er delvist selve elbilens skyld. Men det er i lige så høj grad bilmærkernes skyld. Og så selvfølgelig bilisternes.
Elbilerne er ofte bygget, så de er komplekse at reparere på. Bilmærkerne tager absurde penge for reservedele, og bilisterne kører som hjernedøde bag rattet.
Mange elbil-ejere tror, at de er udødelige bag rattet og derfor bare kan hakke klampen i bund. Derfor bliver de også overraskede, når det går galt i en Tesla Model Y med baghjulstræk og 300 hestekræfter. For det ‘er vi jo ikke vant til’. Kør ordentligt!
Færre værksteder ved hvad de laver
Bilfabrikkerne skal egentlig – i hvert fald ifølge EU-lovgivningen – sælge diagnoseværktøjer til både deres egne og de frie værksteder.
Men det har bilfabrikkerne det ikke godt med. Så de gemmer sig og siger, at den slags desværre ikke er på lager. Eller i bedste fald i restordre.
Og det gør, at bilisterne i mange tilfælde er tvunget til at vælge de dyrere mærkeværksteder. De frie mekanikere kan måske nok skrue i en elbil, men de ved ofte meget lidt om hvordan, fordi bilfabrikkerne ikke vil give dem værktøjerne, der fortæller hvordan og hvorledes.
Øget slid
Elbilerne er ofte både tungere og hurtigere end de mest populære benzin- og dieselbiler. Og det slider. Især på dækkene.
En beregning fra den Michelin-ejede kæde Euromaster viser, at dækkene til elbiler – som man altså ikke kan komme uden om – ofte er 100 procent dyrere end dækkene til benzin- og dieselbiler. AV.
Ladestandere er et helvede
Trods EU-regler, der skulle begrænse sådan noget som roamingpriser ved ladestandere, er det stadig et helvede.
For selvom der bliver flere ladestandere, kræver de forskellige løsninger, flere apps og betalingskort. Det er unødvendigt bøvlet, og du kan desuden aldrig være sikker på, at ladestanderne virker.
At der stadig findes steder i Danmark, hvor der er langt mellem ladestanderne, er dissideret pinligt. Selv brintstationer kan ikke rigtig få opbakning. EU har kun kunnet bestemme sig for, at der ikke må være mere end 200 kilometer mellem brintstandere i unionen. Come on…
Betaling for funktioner
Det her gælder alle nye biler. Men i elbilerne er det storslemt med softwarefunktioner, der skal tilkøbes eller betales ekstra for.
Tesla vil eksempelvis have betaling for, at du kan lytte til Spotify, som du i forvejen betaler for. Hvad fanden – ja, undskyld sproget – ligner det?
Afhængig af elpriserne
Hvis ikke du har en fastpris-aftale eller kan lade om natten, hvor strømmen som regel er billigst, er du bundet til at glo på strømpriser for at jagte den billigste mulige ‘tankfuld’ til din elbil.
Du skal altså skubbe dit forbrug af hensyn til noget andet, og det er et skridt tilbage. Nogen vil endda mene flere.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk
