Zlatan bruger 27 mio. kr. på fødselsdagsgave til sig selv

Fodboldstjernen Zlatan Ibrahimović fortsætter sin tradition og har givet sig selv en Ferrari F80 i 44-års fødselsdagsgave. Bilen, der er en ud af 799, koster 27 millioner kroner.

Annonce

Fodboldstjernen Zlatan Ibrahimović har igen givet sig selv en ekstraordinær fødselsdagsgave.

På sin 44-års fødselsdag den 3. oktober afslørede han sit seneste bilkøb: En fabriksny og ekstremt sjælden Ferrari F80 til en værdi af 3,6 millioner euro, svarende til 27 millioner danske kroner.

Det er den dyreste og mest spektakulære gave i en efterhånden lang tradition.

Artiklen fortsætter efter dette:

Med sin vanlige sans for PR afslørede Zlatan selv gaven på sin Instagram-profil.

Her lagde han et billede op af den nye superbil med den simple tekst: “Tillykke med fødselsdagen til Zlatan.”

Det er sjette år i træk, at den svenske superstjerne forærer sig selv en ny, eksklusiv bil fra Maranello på sin fødselsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motor fra Le Mans-vinder

Den nye Ferrari F80 er en gadeversion af den Le Mans-vindende racerbil, 499P.

Den er udstyret med en V6 hybridmotor, der arbejder sammen med tre elmotorer.

Den samlede systemydelse er endnu ikke officielt bekræftet, men rygterne peger på op mod 1.200 hestekræfter.

Annoncer:

Tophastigheden forventes ligge en pænt stykke over de 350 km/t.

Bilen i sig selv er nok noget, de færreste danskere kommer til at se på vejen. Der vil kun blive produceret 799 eksemplarer på verdensplan i perioden fra 2025 til 2027.

Ifølge Ferraris designchef, Flavio Manzoni, er designet inspireret af science fiction.

– Det skal ligne en UFO, som et smukt rumskib fra en anden galakse, har han tidligere udtalt.


En lang tradition for Ferrari-gaver

Zlatans tradition med at købe en ny Ferrari til sig selv startede for alvor, da han fyldte 40 år i 2021. Dengang købte han en Ferrari Monza SP2.

Året efter, på sin 41-års fødselsdag, chokerede han fans ved at købe hele to biler: en Daytona SP3 og en 812 Competizione A.

Annonce

På sin 42-års fødselsdag i 2023 valgte han Ferraris første fire-dørs model, Purosangue.

Sidste år, i 2024, var det en SF90 XX Spider.

Men årets gave overgår dem alle i både pris og eksklusivitet.

At sportsstjerner bruger store summer på ekstreme biler, er ikke et nyt fænomen.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Formel 1-køreren Esteban Ocon netop indgået et partnerskab med den kontroversielle tuner Mansory, hvilket har resulteret i en vildt ombygget Lamborghini Revuelto.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?