Volvo har bygget den sidste dieselbil nogensinde

Dieselbilerne forsvandt allerede ud af Volvos danske modelprogram i 2022. Nu har mærket bygget den endegyldigt sidste dieselbil.

Annonce

Den sidste dieselbil fra Volvo er en XC90.

Altså som i sidste dieselbil nogensinde. Det kinesisk-svenske mærke har nemlig rygende travlt med at komme væk fra forbrændingsmotoren.

I 2022 meddelte den danske importør, at man udfasede diesel- og benzinbilerne fra modelprogrammet. Og nu er den sidste Volvo med dieselmotor nogensinde trillet af samlebåndet på fabrikken i Torslanda.

Annonce

Dermed slutter en æra, som Volvo indledte i 1979 med 244 GL D6. En motor som det dengang svenske mærke købte fra Volkswagen/Audi.

LÆS OGSÅ: Så dyrt er det at skifte batteriet i en elbil

Det var ikke før i 2001, at Volvo udviklede deres egen dieselmotor. Det var en femcylindret model, som dog for længst er udfaset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sidste måned byggede Volvos fabrik i Gent, Belgien, den sidste V60 med dieselmotor. Og nu er det altså helt slut med dieselmotorer hos Volvo.

Det næste skridt er at udfase benzin- og hybridbilerne, så Volvo ifølge planen kan blive et helt elektrisk foretagende. Sådan som det allerede er tilfældet herhjemme.

De seneste mange år har dieselbilen generelt været under pres. Også selvom teknologien ifølge FDM slet ikke forurener så meget, som mange måske tror. Læs mere om det her.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Men dieselbilen fik det rigtig svært, da Volkswagen-koncernen blev afsløret i at snyde med udledningen af skadelige stoffer fra millioner af motorer.

Noget der stadig plager den tyske koncern. Senest har mærket fået en tysk domstols ord for, at man stadig fusker med udledningen fra dieselmotorer. Læs mere om det her.

Læs flere nyheder fra og om bilindustrien lige her!


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?