Batteripakken vejer 250 ton, der er plads til 225 på dækket. Men nu kan verdens største elektriske færge ikke sejle så langt som lovet.
Der skal 250 ton batterier til overhovedet at få verdens største, elektriske færge frem i vandet. Men det er tilsyneladende ikke nok.
For nu skærer rederiet Incat, som har bestilt færgen – China Zorrilla – hos et argentisk værft, ned på færgeoverfarten.
Færgen, der har sejlet i et år, kan nemlig slet ikke komme så langt i vandet som først antaget.
Egentlig skulle færge have sejlet på en af verdens længste færgeruter mellem den argentinske hovedstad, Buenos Aires, og den uruguayanske hovedstad, Montevideo. En tur på næsten 200 kilometer.
Rejsen skulle have taget fire timer.
Men der er simpelthen ikke nok energi i batteripakken til, at færgen kan nå de 200 kilometer.
Så nu har rederiet sat færgen ind på en meget kortere rute mellem Buenos Aires i Argentina og Colonia del Sacramento i Uruguay.
Distancen er 50 kilometer. Rederiet vurderer i dag, at man er ‘under halvanden time’ om at nå frem mellem de to punkter.
Teoritisk set skal skibet kunne nå fire overfarter – altså to gange frem og tilbage – på én opladning. Men det er kun ved den ene af de to havne, hvor færgen ligger til, at den kan lade op.
At de elektriske færger ikke er den succes, de var udråbt til, behøver vi dog ikke tage hele vejen til Australien for at finde ud af.
I Norge har et rederi forbudt el- og hybridbiler ombord på fire nye skibe mellem Bergen og Kirkenes. Et andet norsk rederi har ligefrem byttet strømmen ud med diesel.


