Verdens langsomste Ferrari kan kun køre 25 km/t

Hvordan den er sluppet ud fra fabrikken i Maranello, melder historien ikke noget om, men det er i hvert fald gået langsomt.

Annonce

Det er sjældent at se en Ferrari på gaden, ikke mindst fordi mærket fra Maranello knap bygger 10.000 biler om året.

Endnu mere sjældent er det at spotte en prototype ude i offentligheden, og hvis det sker, er det under et hav af camouflage.

Ikke desto mindre er denne Ferrari F12 TDF sluppet ud fra fabrikken og endt helt ovre på den anden side af Atlanten, nemlig i USA, hvor den netop er solgt af en forhandler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er selvfølgelig ikke hvilken som helst F12 TDF, selvom Ferrari byggede bare 799 eksemplarer af bilen. Modellen, der netop er solgt på Bring A Trailer, er nemlig en af Ferraris prototyper.

LÆS OGSÅ: Kommune dropper byskilt med kultstatus efter 20 års tyverier

Det betyder, at den 6,3-liters V12-motor er begrænset til bare 25 km/t, og at den aldrig nogensinde vil kunne indregistreres til brug på offentlig vej. Hverken herhjemme, i Italien eller i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Billeder af bilen afslører, at den i hvert fald for en Ferrari har kørt langt. Triptælleren står godt nok i miles, men de 19.756 miles svarer til lige knap 32.000 kilometer, 31.792 kilometer for at være helt præcis.

Om Ferrari selv har kørt med så lave hastigheder hele vejen til de knap 32.000 kilometer, melder historien ikke noget om, men et kvalificeret gæt er et rungende ‘nej’.

Sælger skriver da også, at Ferrari-folke første begrænsen tophastigheden, da udviklingsarbejdet var vel overstået. Til gengæld står den hen i det uvisse, hvor fabrikken ikke har beholdt bilen selv.

Et kig ind i kabinen afslører, at prototypen formentlig er udviklet sidst i processen med særudgaven af F12’eren, for pånær et par atypiske knapper i kabinen ligner prototypen faktisk noget, der uden problemer kunne trille rundt på vejene, også med en hastighed højere end 25 km/t.

Bilen er netop blevet solgt efter massiv interesse. Officielt er der kun givet 10 bud på bilen, men kommentarsporet er rødglødende. Da auktionen udløb kl. 19.05 lokal tid, lød det højeste bud 475.000 dollar, eller det, der svarer til 3,3 millioner kroner.

Faktisk sker det ikke så sjældent, at prototyper slipper ud fra fabrikken. Boosted har blandt andet fortalt historien om en ‘Opel’, der egentlig skulle dø, men som en passioneret lærer på en teknisk skole har holdt i live. Læs mere om den historie her.


Læs flere nyheder fra og om bilindustrien lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet