Parkeringsselskabet Avantpark beordrer nu alle p-vagter i Danmark til at bruge bodycams for at dæmpe voldsomme konflikter.
Et p-firma beordrer p-vagter til at gå med bodycams for at dæmpe konflikterne med bilister.
Det er parkeringsselskabet Avantpark, som nu udruller de små kameraer til samtlige ansatte over hele landet.
Den opsigtsvækkende beslutning træder i kraft med øjeblikkelig virkning, lyder det i en mail sendt til Boosted.
Målet er at styrke medarbejdernes arbejdsmiljø og skabe en langt højere grad af tryghed i hverdagen.
De ansatte må dog ikke lade kameraet køre uafbrudt under vagten. Udstyret må udelukkende aktiveres, hvis p-vagten vurdere, at situationen kan komme ud af kontrol.
Før optagelsen sættes i gang, skal borgeren have en klar besked. P-vagterne har fået besked på, at de altid skal fortælle, hvornår kameraet tændes.
Ledelsen forventer, at de synlige kameraer vil have en mærkbar forebyggende effekt. Erfaringer fra andre brancher viser, at teknologien ofte får folk til at tale pænere, lyder det.
Bodycams skal beskytte p-vagter – ikke bilister
Direktør i Avantpark Danmark, Dan Kirk, kalder det i en mail til Boosted vigtigt, at der er styr på sikkerheden.
– Vi indfører bodycams først og fremmest for at sikre vores medarbejdere og give dem en ekstra tryghed i deres arbejde.
– Samtidig er det vigtigt for os, at eventuelle hændelser bliver dokumenteret korrekt.
Når vrede bilister ved, at deres adfærd bliver gemt på film, ændrer de typisk kurs. Dialogen bliver som regel langt mere rolig og konstruktiv, mener direktør.
Det private firma håber derfor, at det synlige kamera vil forhindre ubehagelige episoder. Udrulningen sker som en fast del af vagternes daglige udstyr.
– Det er vigtigt for os, at brugen af kameraer sker ansvarligt.
– Derfor optager vi kun i konkrete situationer, og altid med tydelig information til de involverede,” tilføjer Dan Kirk.
P-firmaer får voldsomt kritik
– Vores håb er, at kameraerne i sig selv er med til at forebygge episoder. Når man ved, at en situation bliver dokumenteret, påvirker det typisk adfærden i en mere konstruktiv retning, lyder det fra direktøren.
Avantpark Danmark er det eneste p-firmaer i Danmark, der offentligt har støttet et borgerforslag om licensordning til p-firmaer i Danmark.
Ordningen skal forhindre synd og ufine metoder over for bilisterne, lyder det fra folkene bag forslaget.
På det seneste har branchen da også fået gevaldige tæsk for sine metoder på private p-pladser. Fungerende transportminister Thomas Danielsen (V) sammenligner direkte p-firmaerne med rockernes respekt for lovgivningen – nemlig som ikke-eksisterende.


