Ønske-nummerplader er trods prisen på næsten 10.000 kroner i et hit i Danmark. Det er dog ikke alt, man må køre rundt med, viser Boosteds aktindsigt.
Hver år søger hundredvis af danske bilister om lov til at betale næsten 10.000 kroner for et sæt ønskenummerplader.
Alene i 2025 blev der søgt om de specielle nummerplader 456 gange.
Det viser tal som Motorstyrelsen har trukket ud til Boosted.dk.
Det samme udtræk viser, at langt hovedparten af ansøgningerne bliver godkendt. Faktisk skete det kun et par gange i 2025, at en nummerplade blev afvist.
Der er grænser for, hvad man som bilist må køre rundt med ude i det offentlige rum. I Danmark betragtes nummerplader nemlig som statens ejendom.
Bilister låner dem så at sige kun. Også selvom de danske nummerplader faktisk er nogen af verdens dyreste.
Og fordi nummerplader er statens ejendom, er det langt fra alle tal- og bogstavkombinationer der er tilladt.
Det er altså ikke fri leg eller nogen fantasi der sætter grænsen. Det sørger staten gennem myndighederne for at gå.
Mens ord som “SS”, “HH”, “AH”, “HA” og “SUTMAI” allerede er kendte eksempler på afviste nummerplader, bød 2025 også på afvisninger.
Dog kun to af slagsen. Sidste år afviste Motorstyrelsen, som administrerer ordningen med de såkaldte ønskenummerplader kombinationen “DRUGS”.
Ligesom en bilist, der ville skrive “GODRØV” fik et nej.
Udover det er langt hovedparten dog blevet godkendt. Datasættet, som Boosted har fået udleveret, viser, at “FARTAXA”, “BOOZTED” og “XXX5XXX” er blandt de godkendte nummerplader.
I 2025 spurgte Boosted også Motorstyrelsen til afviste og ikke mindst godkendte nummerplader fra 2024.


