Efter at have udskudt CO2-krav til brændstof for privatbilister i november slækker EU igen på kravene i det kommende kvote-system ETS2. Denne gang efter protester fra erhvervslivet.
EU slækker igen på kravene i et nyt CO2-kvotesystem.
Denne gang efter massive protester fra erhvervslivet, der mener, at afgifterne går ud over konkurrenceevnen.
Reformen af emissionshandelsordningen (ETS) betyder i praksis, at tempoet i de ellers planlagte CO2-reduktioner sættes markant ned i de kommende årtier.
Det er Europa-Kommissionen selv, som fredag har fremlagt det nye og yderst omdiskuterede reformudspil i Bruxelles.
Forslaget kommer efter et massivt og langvarigt pres fra store europæiske erhvervsorganisationer, der har råbt vagt i gevær over for de stramme tidsfrister.
Den hidtidige årlige nedskæringsprocent for udledninger i kvotesystemet lå ellers fast på 4,3 procent.
Med det nye udspil lægger embedsfolkene op til at sænke tempoet til 3,1 procent fra 2031 og helt ned til blot 1,7 procent fra 2036.
Den ansvarlige EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra, afviser dog pure, at unionen dermed slækker afgørende på sine langsigtede grønne ambitioner. Han fastholder, at de nye og mere lempelige rammer blot skal ses som en hjælpende hånd til de trængte virksomheder.
– Reformen forandrer kvotehandelssystemet til en investeringsmaskine, der vil sikre penge til den grønne omstilling, siger Wopke Hoekstra om det nye udspil ifølge DR.
Kommissæren peger på, at de nye ændringer fortsat er fuldt ud i overensstemmelse med unionens overordnede 2040-klimamål om en reduktion på 90 procent af CO2-udledningen.
Udover den længere tidsfrist vil EU kompensere de virksomheder, der bliver ramt af ordningen, med ekstra støtte til såkaldt ‘grønne investeringer’.
Det er dog langtfra første gang, at politikerne i Bruxelles ser sig nødsaget til at rulle planlagte klimaafgifter og miljøkrav tilbage i ellevte time.
EU har i forvejen valgt at udskyde indførslen af den del af det kommende ETS2-system, som rammer bilisters økonomi, med et år.
Kommissionen frygter nemlig, at de nye brændstofafgifter i værste fald kan få de europæiske benzinpriser til at eksplodere til 24 kroner pr. liter.
Det er især i Frankrig, at man frygter for social uro, når helt almindelige bilister og pendlere rammes yderligere på pengepungen.
Herhjemme har den danske regering tidligere beregnet, at det nye system vil gøre benzinprisen mindst 1,09 kroner dyrere i forhold til niveauet i december 2023.
De nøjagtig samme regler vil øge prisen på diesel med 1,17 kroner i rene afgifter.
