Tesla kan tidoble i værdi, mener kendt investor

Cathie Wood fra ARK Invest forudser, at Tesla vil vokse eksplosivt de næste fem år og blive en af verdens førende AI-virksomheder.

Annonce

Tesla er ikke bare en bilproducent. Det mener Cathie Wood, grundlægger af investeringsselskabet ARK Invest, som i en ny episode af podcasten The Diary of a CEO fremlægger sin opsigtsvækkende analyse.

Hun tror, at Tesla-aktien kan vokse op til 10 gange i værdi i løbet af de næste fem år

Ifølge Wood skyldes det især Teslas store satsning på kunstig intelligens og selvkørende teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun peger på, at Tesla er langt foran konkurrenterne, når det gælder udviklingen af autonome køretøjer og AI-drevne løsninger.

Hun mener desuden, at virksomheden derfor i stigende grad bør betragtes som en tech-aktie snarere end en traditionel bilaktie.

“Tesla er i gang med at blive en af verdens største AI-platforme,” siger hun i podcasten og understreger, at markedet undervurderer Teslas potentiale inden for software og databehandling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teslas er ikke bare biler, men en AI-revolution

Teslas udvikling af det såkaldte “Full Self-Driving”-system (FSD) samt deres investering i egen AI-chips og træningsinfrastruktur er centrale elementer i Woods analyse.

Hun mener, at indtægterne fra selvkørende teknologi via Tesla Robotaxi og AI-licenser kan overstige Teslas nuværende bilsalg.

I episoden beskriver hun en fremtid, hvor Tesla ikke blot tjener penge på at sælge biler, men også på at tilbyde teknologi til andre – eksempelvis gennem licensering af deres FSD-system.

Kritisk respons og tidligere forudsigelser

Cathie Wood er kendt for sine vilde investeringsteorier og langsigtede prognoser, især inden for teknologi og innovation.

Men hendes udmeldinger har også mødt kritik – både på grund af tidligere forudsigelser, der ikke er slået til, og fordi hendes fonde har oplevet store kursudsving.

Alligevel fastholder hun, at Tesla står foran en eksponentiel vækst, især hvis selskabet formår at realisere sine AI-planer og opnå global udbredelse af selvkørende biler.


Læs mere om Tesla her!

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet