Annonce:

Tesla-aktie styrtdykker efter aflysning af vigtig premiere

Torsdag i denne uge styrtdykkede Tesla-aktien, da det kom frem, at mærket angiveligt har aflyst premieren på en selvkørende taxa.

Annonce:

Tesla-aktien styrtdykkede torsdag i denne uge med 8,4 procent. Samtidig gik konkurrenterne Uber og Lyft markant frem.

Det skriver Bloomberg.

Det markante kursfald skyldes angiveligt, at Tesla har valgt at rykke premieren på den meget ventede ‘robottaxa’, som firmaets direktør Elon Musk har talt om i årevis.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Premieren er, skriver Bloomberg, rykket fra 8. august til engang i oktober. Og selvom det ikke lyder af meget, var det altså nok til, at markedet og dermed investorerne begyndte at ryste på hånden.

LÆS OGSÅ: Først BMW – nu kan Volkswagen annullere kæmpe kontrakt

Ifølge mediets oplysninger er Tesla ikke der, hvor man gerne vil være med hensyn til udviklingen af prototypen på en robottaxa. Det amerikanske mærke har dog endnu ikke kommenteret på eller bekræftet mediets oplysninger.

I mellemtiden florerer der i øjeblikket et billede af en camoufleret Tesla på nettet. Bilen er blevet fanget af et kamera i Californien. Og noget, camouflagen ikke kan skjule, er et hav af kameraer på bilen.

Det har fået flere til at spekulere i, om det er den robottaxa, Tesla altså ikke er klar til at løfte sløret for endnu. Nyheden om forsinkelsen, og det dyk i aktien, det har medført, betyder dog ikke, at mærkets aktie er værdiløs.


Tværtimod er Tesla-aktien trods utallige vilde udfald fra fabrikken faktisk en af de aktier, som klarer sig allerede bedst, når man ser på de børsnoterede bilmærker. Det er en helt anden historie hos Polestar, der netop har fået endnu en advarsel fra børsen i New York. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også