Mandag aften var politiet på taxa-kontrol i Aarhus. Det udløste en sand bøderegn og kørselsforbud til flere chauffører.
Når man lever af sit kørekort, er det en god idé at have styr på færdselsreglerne. Det – kunne Østjyllands Politi konstatere – har mange af taxachaufførerne i Aarhus ikke.
LÆS OGSÅ: På mandag er det slut: benzin- og dieselbiler forbydes på denne vej
I hvert fald ikke mandag aften hvor ordensmagten specifikt gik efter at kontrollere taxaer i byen. Af de 25 hyrevogne, som blev hevet ind til kontrol, kom fem aldrig videre. De fik nemlig et kørselsforbud. Det betød også sigtelser til vognmændene. Det skriver TV2 Østjylland.
Det fandt politiet frem til af ulovligheder på aarhus-taxaerne
• Taxameterattest ej medbragt/fejl herved: 4
• Chaufførkort ej synligt: 2
• Chaufførkort ej medbragt: 1
• Fejl i trafikbog: 2
• Chaufførkort ej erhvervet: 1 til føreren og 1 til vognmanden.
• Håndholdt mobiltelefon: 1
• Standsning og parkering forbudt: 1
• Kørekort ej medbragt: 1
• Taxaer ej indberettet til Færdselsstyrelsen: 5
• Forkert registrering: 1