Taber 40 mio. om dagen – bilfabrikker udskyder genåbning

Krisen hos Jaguar Land Rover forværres. Efter et hackerangreb har JLR-koncernen nu udskudt genåbningen af sine fabrikker til 1. oktober. Produktionen har stået stille i en måned.

Annonce

Det massive hackerangreb, der ramte Jaguar Land Rover (JLR) først på måneden, koster nu koncernen, hvad der svarer til over 40 millioner danske kroner om dagen.

Krisen er så dyb, at JLR endnu engang har måttet udskyde en genåbning af de lammede bilfabrikker.

Produktionen vil nu tidligst blive genoptaget den 1. oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver flere engelske medier, herunder Sky News og The Independent.

Beslutningen betyder, at JLR’s fabrikker vil have stået stille i mindst en hel måned. Hackerne slog til søndag den 31. august.

Siden da er datoen for en genåbning blevet “udskudt og udskudt”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

JLR: Skal skabe vished for medarbejderne

I en officiel udtalelse tirsdag bekræfter JLR den forlængede nedlukning.

– Vi har truffet denne beslutning for at skabe vished i den kommende uge, mens vi udarbejder tidsplanen for den gradvise genstart af vores drift, lyder det i en officielt erklæring.

Formuleringen “gradvis genstart” indikerer, at selv hvis produktionen genoptages den 1. oktober, vil det ikke være ved fuld kapacitet.

Bilkoncernen er fortsat i gang med at undersøge angrebet og genopbygge sine IT-systemer.

De mange udskydelser viser, at situationen er ekstremt alvorlig.

233.000 ansatte er påvirket af krisen

Den langvarige nedlukning har enorme konsekvenser for både virksomheden og dens mange ansatte.


JLR har 33.000 ansatte alene i Storbritannien.

Dertil kommer et netværk af underleverandører, der ifølge skøn beskæftiger yderligere 200.000 medarbejdere.

Mere efter annoncen

Alle er påvirkede af nedlukningen. Mange af de mindre underleverandører er nu i fare for at gå konkurs.

Den alvorlige situation har fået de britiske fagforeninger til at kræve, at regeringen griber ind. De ønsker en økonomisk hjælpepakke til de mange berørte medarbejdere.

Den eskalerende krise hos JLR har som forventet spredt sig som ringe i vandet.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, var den tyske underleverandør Eberspächer en af de første til at standse produktionen på deres fabrik som en direkte konsekvens af angrebet.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet