Sjælden Ford Sierra søger ny ejer – har kørt 100 kilometer

Ikke 1.000. Ikke 10.000. Men sølle 100 kilometer er hvad denne Ford Sierra RS Cosworth har kørt siden 1987.

Annonce

Der er langt mellem dem herhjemme. Og i Norge er en Ford Sierra RS Cosworth om muligt et endnu sjældnere syn. Alligevel er denne ener dukket op.

Med bare 100 kilometer på triptælleren findes der næppe nogen Sierra RS Cosworth, der har kørt færre kilometer end dette eksemplar. Det skulle da lige være, hvis Ford i Europa har en bil stående i en hemmelig fabrikssamling et sted.

Historien går, at Fordens ejer tog bilen med til Norge fra Tyskland for 25 år siden. Men nu er det altså tid til at finde et nyt hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi har fået til opgave at sælge den.

LÆS OGSÅ: Folk der kører gaderæs er “uden for rækkevidde”, siger chef

– Den nuværende ejer har samlet biler i mange år. Han er oprigtigt interesseret i specialmodeller og har været kunde hos os i omkring 30 år. Vi er meget stolte over at kunne præsentere denne bil til salg, fortsætter bilforhandleren Ronald Jensen fra Førde til norsk TV2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge mediet blev der solgt godt 60 Sierra RS Cosworth, da modellen var ny i 1980’erne. Hvor mange, der stadig er i landet, fremgår ikke af oplysningerne.

Der findes også en hårdere pumpet Sierra. Nemlig RS500 Cosworth. Som navnet antyder, blev bilen dog kun bygget i 500 eksemplarer. Samtlige biler blev leveret som enten højre- eller venstrestyret med 224 hestekræfter fra 2-liters, 4-cylindrede benzinmotor med turbo.

Tilbage i Førde er der spørgsmålet om prisen på RS’eren. Den nuværende ejer slipper ikke bilen for mindre end 2,5 millioner norske kroner. Med dagens vekselkurs svarer det til 1,63 millioner danske kroner.

Det er ikke første gang, at Boosted har kunnet fortælle, om hvordan velbevarede Sierra RS Cosworth har søgt nye ejer. Men det er første gang, kilometertallet har været så lavt.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet