Annonce

Selvkørende taxaer kommer til Europa i 2026

De første selvkørende taxaer fra Uber og Waymo kommer til Europa næste år. Men en ekspert advarer nu om, at kapløbet mellem giganterne kan skræmme kunderne væk.

De selvkørende taxaer kommer nu til Europa. Fra 2026 vil giganterne Uber og Waymo for første gang rulle deres førerløse biler ud på gaderne i London.

Det er et historisk skridt, der markerer begyndelsen på en ny æra for persontransport her i Europa. I hvert fald hvis det lykkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver den engelske avis Daily Mail.

Det er et regulært kapløb til målstregen mellem de to tech-giganter. Uber deltager i et officielt regerings-støttet pilotprojekt, der begynder i foråret 2026.

Samtidig planlægger Waymo, der er ejet af Googles moderselskab Alphabet, at lancere deres kommercielle tjeneste i London i løbet af samme år.

Frygt for et kapløb på kompromis med sikkerheden

Den intense konkurrence mellem de to firmaer skaber dog bekymring hos den britiske bilistorganisation, The AA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Kapløbet om at tilbyde selvkørende taxaer i Storbritannien betyder, at nogle kunder kan tage et stykke tid om at vælge deres transport, siger Jack Cousens, der er chef for trafikpolitik hos The AA.

Han frygter, at kapløbet om at komme først kan få kunderne til at tøve, fordi de bliver usikre på, om teknologien nu også er blevet testet grundigt nok.

Han forsikrer dog om, at bilerne vil blive grundigt testet, inden de slippes løs i den tætte London-trafik.

Mere efter videoen

– Selvkørende køretøjer vil først blive tilladt i større skala, når visse sikkerhedskrav er opfyldt, understreger han.

Erfaringer fra USA er ikke for gode

Erfaringerne fra USA har dog vist, at teknologien langt fra er fejlfri.

Selvom Waymo selv hævder, at deres teknologi reducerer antallet af ulykker markant, har der været en række episoder, hvor selvkørende biler har skabt kaos i trafikken.

Og for konkurrenten Tesla har udrulningen af deres robottaxi-tjeneste i Austin, Texas, har ikke været uden bump på vejen.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, var bilerne her involveret i mindst tre ulykker i løbet af den første måned alene.

Kampen om det europæiske marked

På trods af de potentielle problemer er London en afgørende brik i begge firmaers strategi.

Mere efter annoncen

For Waymo bliver London den anden by uden for USA, efter Tokyo, hvor de lancerer deres tjeneste.

For Uber er London udset til at være den europæiske base, hvorfra de vil udvikle og udrulle deres selvkørende tjenester til resten af kontinentet.

Den nye satsning i London skal ses som en del af en større politisk ambition i Europa.

Mere efter annoncen

Som Boosted har fortalt, har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, netop fremlagt en stor plan, der skal gøre selvkørende AI-biler tilladt i et netværk af europæiske byer for at redde den kriseramte bilindustri.

Mere efter annoncerne
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Nyheder til dig

Annonce

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også