Tesla mener selv, det var hærværk, da en af bilmærkets ladeparker i Littleton, Massachusetts, blev forsøgt brændt helt ned.
Flere Supercharger-ladestationer fra Tesla er natten til tirsdag i denne uge brændt ned i Littleton, Massachusetts. Det er tredje gang en ladepark fra mærket udsættes for hærværk på én uge.
Bilmærket har allerede reageret, man mener nemlig, at der er tale om hærværk. Samtidig lyder det fra Tesla, at de beskadigede ladere vil blive erstattet i løbet af 48 timer.
Også politiet og brandvæsenet mener på nuværende tidspunkt, at brandene er påsat.
Det mener de bl.a. fordi, Tesla kan bevise, at ingen af ladestanderne var i brug, da brandene brød ud.
Det skriver ABC News.
– Betjentene på stedet observerede, at flere af Teslas ladestandere stod omspændt af flammer og udviklede en kraftig, sort røg, lyder det fra politiet i Littleton.
Det er tredje gang på en uge, der sættes ild til en ladepark fra Tesla
Tesla måtte også rykke ud med nye ladestandere for bare en uge siden. Her var der blevet malet nazisymboler på mindst én ladestander. Ligesom en Cybertruck var blevet forsøgt smadret.
Allerede på det tidspunkt sagde Tesla, at man vil sagsøge dem, der stod bag hærværket. Ifølge Carscoops kræver det dog, at politiet finder frem til en eller flere gerningsmænd først.
Hærværket, der rettes mod Tesla, er dog ikke et isoleret amerikansk fænomen. Den slags sker også på vores side af Atlanten.
Så sent som i sidste uge tog en aktivistgruppe skylden for et brandattentat mod Teslas fabrik i udkanten af Berlin.
Og i denne uge er en såkaldt Tesla Hub, der hvor bilerne udleveres til kunderne, forsøgt brændt af.
Tilbage i USA er angrebet på Teslas ladestandere i Littleton det tredje på bare én uge. Det er bl.a. lykkedes politiet at pågribe en person, der luskede rundt med ‘eksplosiver’ uden foran en Tesla-forretning.
Læs flere artikler efter annoncerne: