Annonce:

Sådan gør du: Rynkelakering

Du kender det fra ventildækslerne på Honda og Ferrari, men vidste du, at du nu kan gøre det selv?

Mange ældre klasikkere har det, men bestemt også nyere specialbiler. Vi taler om den rynkede lakering, som du har set på ventildæksler og andre motordele.

Det har jo sådan set altid været muligt at få lavet, men processen er meget omfattende, da den rynkede overflade er en slags coating, som skal gøres med en masse dyrt udstyr. Den tid er heldigvis slut nu.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Med VHT Wrinkle Plus kan du nu selv coate dine dele så let som ingenting. Wrinkle Plus tåler som minimum 177 grader og er forholdsvist fleksibelt. Malingen findes i mange forskellige farver, så du kan lave dit motorum helt specielt.

Vi har set biler, hvor motorblok, topstykke, gearkasse, trykrør og faktisk alt andet havde fået den fede rynkelak, og det var helt uden problemer. Så her er en guide, som hjælper dig på vej til den første rynkelakering!

Værktøj:
Behovet for værktøj er meget afhængig af opgaven, men til selve lakeringen har du ikke brug for andet end malertape til afdækning, en klud og lidt affedtende væske.

Tidsforbrug:
Et ventildæksel som vores tager cirka en time at afdække og lakere. Men tørretiden er 24 timer, medmindre du bruger en ovn til at tørre i.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Pris:
Vi har set en dåse Wrinkle Plus til en pris på 124 kr. hos autoslanger.dk  Til et ventildæksel i vores størrelse, må du cirka beregne en hel dåse maling, men det er også en billig måde at få et fedt resultat på.

Det er enormt fleksibelt
For at kunne klare de ekstreme forhold, som motordele udsættes for, har VHT lavet Wrinkle Plus meget fleksibel og varmebestandig. Vi testede det på en øldåse, for at se det med vores egne øjne og der, hvor en normal lak ville flække, tog Wrinkel Plus bare form. Derfor kan du også bruge det på plastikdele, som normalt arbejder enormt meget under påvirkning af varme.

Her har du set det før
Det kan være svært at gengive resultatet på billeder, men hvis vi siger, at det kommer nær den finish, som blandt andre Ferrari og Honda har på deres ventildæksler, manifolde osv., så har vi ikke overdrevet. Mange ældre klassikere har også rynkelak på motoren.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

En rynke-lakering trin for trin

1) Når ventildækslet er afmonteret, skal det renses for snavs og olie, som ikke ligefrem gør noget godt for malingens hæfte-evne. Brug affedtningsmiddel beregnet til formålet.
2) Det er vigtigt at være grundig med afrensningen, da den er altafgørende for det færdige resultat. Brug eventuelt en trykluftpistol til at blæse skidt ud af alle hjørner.
3) Når du er tilfreds med afrensningen, skal du nu vurdere dækslets overflade. Hvis malingen er løs i flager, skal dækslet slibes helt ned. Ellers kan du nøjes med at matslibe det med noget fint sandpapir
4) Afdækning er vigtig, da alle slangestudse og gevind ikke må få den tykke rynkelak. Brug malertape og vær meget omhyggelig
5) Maler du motordele skal du sikre dig, at alle sider, der er den indvendige del af motoren, er dækket helt af. Malerstøv er ikke godt for en motor. Nu er vores dæksel klar.
6) Producenten foreskriver, at man ryster dåsen kraftigt i to minutter fra kuglen har løsnet sig. Ellers opnås den perfekte rynke-effekt ikke.
7) Dysen på dåsen er meget speciel og derfor bør du lige bliver venner med den, inden du begynder at spraye på selve emnet. Vi sprøjter på afdækningspapiret, for at prøve os frem.
8) Så er det tid til det første lag. Producenten anbefaler at du sprøjter i gitterform, altså først et langsgående lag og så et tværsgående lag. Malingen er ret tyk og løber stort set ikke.
9) Når du har været overalt med det første lag, og vi mener overalt, så skal det stå i cirka fem minutter, før det næste lag skal på. Kontroller om du nu også har maling på alle kanterne.
10) Næste lag gives bare fem minutter efter og på samme måde som det første. Nu har dækslet fået et ordentlig lag rynkelak, så alle forudsætninger er gode.
11) Du kan nu gøre to ting: Enten skal du smide dækslet i ovnen i 15 minutter ved 90 grader eller lade det lufttørre i 24 timer. Resultatet bliver det samme og lad dig ikke snyde af, at lakken ser blank ud det første lange stykke tid. Lige pludselig begynder den at rynke sig sammen

12) Når rynkerne er kommet og malingen føles helt tør, kan du nu forsigtigt fjerne din afdækning. Træk ikke for hårdt, da du kan trække en flage af den nye maling med af.
13) Når rynkerne er kommet og malingen føles helt tør, kan du nu forsigtigt fjerne din afdækning. Træk ikke for hårdt, da du kan trække en flage af den nye maling med af.
FÆRDIG! Wrinkle Plus har en stærk og modstandsdygtig overflade, der tåler de ekstreme forhold, som motordele er udsat for. Derfor skal du ikke være bange for at bruge det. Du bliver overrasket over, hvor fedt det egentlig ser ud i virkeligheden. Sæt i gang!

 


Annonce:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned. Vil du i kontakt med os? Skriv til boosted@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler