Regeringen i Norge vil forbyde alle trafikalarmer

Et nyt lovforslag fra den norske regering vil forbyde alle typer af trafikalarmer i landet. 100.000 bilister vil blive ramt, skriver NRK.

Annonce

Mens trafikalarmer herhjemme er en lukrativ forretning, ønsker regeringen i Norge at gøre teknologien helt forbudt.

Det skriver landets svar på Danmark Radio, NRK.

Helt konkret vil Norges regering forbyde trafikalarmer, der advarer om politikontroller. Om det også skal forbydes at advare om uheld, er uklart.

I lighed med forholdene herhjemme bruger mange bilister i dag en trafikalarm længere nordpå. Ifølge NRK vil det totale forbud mod trafikalarmer bl.a. ramme virksomheden bag enheden Safedrive, der har solgt alarmer til 100.000 nordmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som herhjemme giver Safedrive norske bilister mulighed for at advare hinanden mod alt fra uheld til dyr på vejen og fartkontroller. Men det står altså nu til at blive helt forbudt.

Safedrive havde i 2023 en omsætning på 200 millioner norske kroner før skat, og man har ovenikøbet den tidligere transportminister Ketil Solvik-Olsen siddende på posten som bestyrelsesformand.

Han siger, at virksomheden gerne vil samarbejde med politiet, så det ikke længere bliver muligt at advare mod narkokontroller. Men det afviser norsk politi totalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra det såkaldte Beredskabspolitiet (UP) lyder det, at man slet ikke vil samarbejde om noget. Politiet påpeger, at deres kontroller skal være uforudsigelse for bilisterne.

Transportminister Jon-Ivar Nygård (Ap) siger da også, at trafikalarmer svækker konsekvenserne af politiets arbejde. Bl.a har kontrollerne ingen forbyggende effekt, når nu alarmerne er lovlige, mener ministeren.

Omvendt mener firmaet bag trafikalarmerne, at deres teknologi faktisk hæver sikkerheden på vejene i landet. Flere partier har da også allerede sagt, at de er direkte imod regeringens forslag om et forbud.

Strammer nordmændene lovgivningen, vil de ikke være de første, der slår ned på trafikalarmerne. I 2020 forbød Tyskland præcis den samme teknologi.

I Tyskland er teknologien så forbudt, at ikke engang danske bilister må køre rundt med en slukket alarm i bilen. Opdager politiet det, falder der en bøde på 75 euro svarende til 560 kroner.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet