Populært bilmærke i Danmark er 0 kroner værd, siger bank

Den svenske storbank Skandinaviska Enskilda Banken, SEB, mener, at det kinesiske bilmærke Polestar er værdiløst.

Annonce

At Polestar er i pengeproblemer, er ikke noget nyt. Allerede tilbage i maj 2023 kunne vi her på Boosted fortælle, at mange regnede med at Geely-mærket ville løbe tør for penge inden årets udgang.

Det er til gengæld nyt, at den svenske storbank SEB også siger, at Polestar-aktien absolut ikke er noget værd for Volvo.

I en ny rapport kalder banken, der er blandt de tre største af sin slags i Sverige, direkte Polestar for værdiløst.

Annonce

Det skriver Dagens Industri.

LÆS OGSÅ: FDM sviner bilister til: “Forsinker os alle”

Ifølge mediet har SEB gennemgået det seneste kvartalsregnskabet fra Volvo Cars, der ejer 49 procent af Polestar, og resultatet er skræmmende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterfølgende har banken nemlig nedskrevet Polestars værdi fra hele 18 milliarder svenske kroner svarende til 11,8 milliarder danske kroner til et stort rundt 0!

– Vi tillægger ikke Polestar nogen specifik værdi, da vi nu ikke ser nogen klar vej, for hvordan den værdi skal realiseres, lyder det i rapporten fra SEB.

Den ikke-eksisterende værdi af Polestar går da også hårdt ud over Volvo Cars. SEB vurderer, at bilmærket, der i 2010 blev købt af Geely, vil være 10 milliarder svenske kroner værd ved udgangen af 2024. Et tab på hele 15 milliarder svenske kroner.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Ifølge bl.a Bloomberg skylder Polestar lige nu Volvo omkring 20 milliarder svenske kroner, som Volvo har brugt på at fremstille Polestar-modellen Polestar 2.

Et er, hvad SEB’s analyse mener Polestar er værd. Noget andet er aktiens aktuelle værdi. Lige nu handles den til omkring 2 dollar stykket. Et fald på hele 65 procent siden 2022.

Herhjemme nyder Polestar 2, der stadig er mærkets eneste model, en vis succes på leasingmarkedet. Faktisk var Polestar det mest privatleasede personbil blandt danskerne i 2023.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?