Han stemte egentlig selv for at sætte farten ned til 30 km/t endnu flere steder. Men så blev Venstre og Christoffer Lilleholt smidt ud af beslutningen og skiftede mening.
Først stemte Venstre og Christoffer Lilleholt for endnu flere hastighedsnedsættelser i Odense, end der endte med at blive vedtaget.
Partiet var dog ikke med i den endelige aftale. Og nu er Venstre-manden vendt 180 grader. Nu mener Christoffer Lilleholt, at det for dyrt for Odense at sætte hastigheden ned til 30 km/t.
Det fortæller han til TV2 Fyn.
– Det at begrænse trafikken, det har så store samfundsmæssige omkostning. På de store veje bliver vi nødt til at kunne komme frem, lyder det fra byrådspolitikeren.
LÆS OGSÅ: Bilfabrik byggede alt fra Ferrari til Peugeot – nu er den total forladt
Kritikken praller dog af på socialedemokratiet, der har borgmesterposten i Odense. Og hos SF, som også står bag den endelige aftale, har man tidligere været endnu mere direkte om formålet med den såkaldte ‘grønne mobilitetsplan’.
Den er kun lavet for at genere bilisterne mest mulig. Det fortalte byrod og SF’er i Odense Brian Dybro allerede i sommer til Ugeavisen Odense.
Mens hastighedsgrænsen i Odense først efter nytår sættes ned til 30 km/t, er det allerede sket andre steder.
Og det får nu myndighederne til at sende en advarsel til cyklister, om at de også risikerer fartbøder. Læs mere om det her.