Det er ikke mere end 14 dage siden, politiet sidst var forbi. Men det har bilisterne tilsyneladende ikke lært noget af.
Bilisterne i det vestlige Aarhus har det tilsyneladende lige så svært med færdselsloven, som de havde for bare 14 dage siden.
I en ny kontrol kunne Østjyllands Politi nemlig knalde en lang række bilister for at køre på den helt forkerte side af loven.
Og selvom politikredsen beretter om halvtomme veje på grund af snevejret, var der alligevel nok at fylde døgnrapporten med.
Hele 20 bilister i bydelen blev på den ene eller anden måde noteret for at have tilsidesat færdselsloven under torsdagens kontrol.
LÆS OGSÅ: Jonas er én af dem – i dag skal bilister betale ny afgift
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten det sociale medie ‘X’. Sigtelserne fordelte sig således:
1 x kørsel uden førerret
1 x oplysningspligt
4 x håndholdt mobiltelefon, klip
6 x manglende brug af sikkerhedssele
1 x forkert placering på vej
2 x manglende tegngivning
1 x uberettiget brug af havariblink
2 x kørekort ej medbragt
1 x overtrådt registreringsbkg., manglende CVR-nr.
1 x manglende lejekontrakt i udlejningsbil
I det hele taget er det visse steder i landet næsten for nemt for politiet at fange og ramme bilister med bøder. Tilbage i begyndelsen af oktober involverede det eksempelvis en synshal i Silkeborg.
Her havde Midt- og Vestjyllands Politi taget opstilling med flere politibiler for at holde øje med et biltræf i byen.
– Jeg kan bekræfte, at vi er tilstede i området. Men vi laver jo kun syn på bilerne, hvis vi mener, at der kan være en god grund til det, lød det fra vagtchef Carsten Henriksen.
Læs mere om den og flere andre spændende nyheden i Boosteds 112-kategori. Den finder du lige her.