Annonce:

Politiet slog til mod gaderæs: 1 anholdt, flere mister kørekortet

Lørdag aften slog Fyns Politi til mod noget ulovligt gaderæs i Odense bydelen Hjallese. En starter blev anholdt, flere andre står til at miste kørekortet.

Sent lørdag aften anholdt og sigtede Fyns Politi en mand for medvirken til ulovligt gaderæs. Det som i lovens forstand kaldes kap- og væddeløbskørsel. Noget der siden 31. marts sidste år ikke bare har kunnet koste kørekortet og en klækkelig bøde.

Det kan også betyde fængselsstraf, og at staten konfiskerer bilen, fordi det sidestilles med vanvidskørsel. Når der er tale om kap-og væddeløbskørsel er straffen i udgangspunktet en frakendelse af førerretten i mindst tre år. En ubetinget fængselsstraf kan også komme på tale.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

HER FOREGIK RÆSET IFØLGE POLITIET

Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Sten Nyland til TV2 Fyn. Selve gaderæset dukkede politiet op til i bydelen Hjallese i det sydlige Odense. Her var omkring 50 biler samlet, da man ankom kl.23.04, siger vagtchefen. Politiet mener, at den anholdte mand fungerede som starter af selve ræset.

– Det er yderst generende for omgivelserne, og der foregår jo stribevis af færdselsovertrædelser. Man spærrer eksempelvis også en del af vejnettet af, siger Sten Nyland til TV2 Fyn.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Starteren var dog ikke den eneste, politiet havde fat i. Politiet har bl.a. sigtet nogle tilstedeværende for narkobesiddelse. Ligesom flere står til at miste kørekortet, andre slap med klip. Fejl og mangler på biler blev der også skrevet bøder for. Og nogle kan forvente at skulle spytte i statskassen på grund af for høj fart, siger vagtchefen.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler