Ifølge to eksperter kan politiet have begået alvorlige brud på retten til privatliv og GDPR-reglerne” ved at bruge nummerpladescannere.
Politiets nummerpladescannere er som værktøj blevet rost til skyerne for afslører alt fra forsikringssvindel til biltyveri. Men politiet har også brugt den automatiske nummerpladegenkendelse helt forkert.
Faktisk direkte ulovligt. Det mener to jurister med speciale i persondata-ret, som tech-mediet Radar har talt med.
Nummerplader-scannerne, som findes på mange af politiets biler, nøjes nemlig ikke bare med at tage billeder af selve nummerpladen. Teknologien får også førerens ansigt med. Og den praksis, siger juristerne, kan både være på kant med retten til privatliv og GDPR-reglerne.
– Grundproblemet med ANPG-bekendtgørelsen er, man ikke kan se eller læse sig frem til, at disse kameraer også tager billeder af føreren af bilen.
LÆS OGSÅ: Politiet benyttede nyt trick – 246 bilister opdagede fotovogn alt for sent
– Det kan man ikke læse ud af loven’, siger Tanja Kammersgaard Christensen, som har skrevet ph.d.-afhandling om de retlige rammer for politiets overvågning og er adjunkt ved Aalborg Universitet, til Radar.
Norsk og svensk politiet har løsningen
Ifølge Tanja Kammersgaard Christensen er problemet, at loven på området slet ikke er konkret nok. Af samme grund har politiet faktisk slet ikke hjemmel til at bruge ANPG-teknologien – som den også kaldes – på den måde, de gør i dag.
Og mens politiet herhjemme ikke kan finde ud af det. Har deres kolleger i både Norge og Sverige allerede løst problemet. Sådan helt bogstaveligt bagfra.
Politiet i vores nordiske nabolande retter nemlig ANPG-kameraerne mod trafikken på sådan en måde, at kameraerne kun fotograferer de bagerste nummerplader. På den måde kommer der ingen ansigter med på billederne.
