Det er ikke kun herhjemme, at politiet slår ned på biler uden syn. Det samme sker i Holland, hvor myndighederne har taget en Volvo, der kørte uden om synshallen i 16 år.
Herhjemme begynder politiet at lede efter din bil, hvis du ikke får den synet inden for fristen. I Holland er ordensmagten lidt langsommere.
Det er i hvert fald først nu, at man har fundet frem til en Volvo S60-ejer som undgik synshallen i hele 16 år.
Manden blev stoppet i den sydøst hollandske by Weert i denne uge. Og det var egentlig først her, at det gik op for politiet, at Volvoen sidst var synet i 2010.
Selvom der sad et sæt nummerplader på bilen, var Volvoen desuden hverken forsikret eller indregisteret.
S60-ejeren forklarede selv, at han primært opholder sig i nabolandet Belgien. Og at han kun lejlighedsvist kører ture i Holland, hvor Volvoen tidligere har været indregisteret.
Men om Volvoen så faktisk også er indregisteret i Belgien, melder historien ikke noget om. Og det kan i og for sig også være ligegyldig.
For politiet har beslaglagt bilen. Om den siden kan konfiskeres af staten, som det er tilfældet ved bl.a. vanvidskørsel herhjemme, er uvist.


