Polestar håner Tesla – kan du se hvordan?

For et par uger siden måtte Kia i Norge trække en hån af Tesla tilbage, nu forsøger Polestar-importøren også at tale til Tesla-ejere på en alternativ måde.

Annonce

Det gav bagslag, da Kia i Norge forsøgte at være sjove på bekostning af Teslas nedtur. Men nu forsøger Polestar-importøren også at tale i lidt alternative vendinger til de samme Tesla-ejere.

For har du en Testa? Nej, måske ikke.

Men sådan skriver Polestar i Norge ikke desto mindre ud til sine måske kommende kunder. Og der er næppe tale om en slåfejl fra importørens side.

Kia havde smidt et klistermærke med en hånende tekst på bagsmækken af en EV3, så langt går Polestar ikke. Men det kinesisk-svenske mærke har alligevel gemt et sprogligt tvist i sin seneste reklame.

Annonce

– Har du Testa? Prøv en Polestar i dag, skriver importøren.

Men den prøvetur er ikke det eneste, Polestar lokker med. For at komme uden om alle juridiske slagsmål retter man ikke direkte reklamen mod Tesla-ejere. I stedet henvender man sig officielt til alle med en elbil.

Og det endda med tilbuddet om 20.000 norske kroner i bytterabat. Det er dog ikke voldsomt mange penge. Herhjemme svarer det faktisk bare til 13.000 kroner.

I USA er Polestar dog anderledes koldblodig. Eller i hvert fald direkte. Her har Tesla-ejere fået at vide, at de kan få enorme rabatter ved at give deres biler i bytte. Faktisk op til 143.000 danske kroner.

– Tallene taler for sig selv. I den seneste uge har vi oplevet nogle af de bedste ordredage for Polestar 3, og reaktionen på vores Tesla Conquest-tilbud har været betydelig, sagde mærkets amerikanske slagschef i begyndelsen af marts.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce