Annonce:

Peugeot sluger fejl – danske ejere får garanti

Det blev en dyr fejl for Peugeot i Danmark at benægte en 8-års garanti, som importen ellers havde markedsfør sig med. Nu får ejerne den nemlig alligevel.

Først fik de den, så var der alligevel ingenting, og nu vil Peugeot-importøren i Danmark så give udvalgte kunder 8 års garanti på deres elbiler.

Det skriver importøren i en pressemeddelelse.

I første omgang trak importøren Wismo Group ellers den otteårs såkaldte Allure Care, som er på flere andre europæiske markeder, tilbage i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den fremgik dog stadig af pressemateriale, som importøren havde liggende frit tilgængeligt på sin hjemmeside.

– Vi har begået en fejl, som vi tager ansvaret for. Inden salget af Peugeot E-3008 gik i gang, kommunikerede vi om en serviceaktiveret garanti fra fabrikken, Allure Care, som desværre viste sig alligevel ikke at omfatte Danmark.

– Selvom fejlen hurtigt blev rettet, kan nogle kunder under pre-lanceringen have truffet deres beslutning om at forudbestille Peugeot E-3008 på baggrund af den forkerte information, siger Christian Haugaard, Country Director fra Wismo Automotive.

Men garanti kunne der altså ikke blive noget af. Noget som både FDM og de Peugeot-kunder, der var hoppet på vognen netop på grund af garantien, heftigt kritiserede.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

FDM og en juraprofessor fra Aalborg Universitet satte endda store spørgsmålstegn ved, om Peugeot overhovedet kunne slippe afsted med at trække garantien tilbage.

– Der er tydeligvis sket fejlfortolkninger omkring Allure Care. Peugeot Danmark har på intet tidspunkt lovet en 8-års garanti i forbindelse med lancering af e-3008 eller e-5008.

– Konceptet har aldrig været omtalt i tv-reklamer eller annoncering. Garantien har ej heller været indskrevet i vores garantibestemmelser, som kunderne skriver under på i forbindelse med købet, lød det fra Wismo Group i en kommentar til Motor-magasinet.


Men nu bliver garantien altså alligevel til noget. I hvert fald for 220 Peugeot e-3008-ejere. De nåede nemlig at købe deres biler, mens Wismo stadig reklamerede med garantien. Resten af Peugeots kunder i Danmark skal ikke regne med samme behandling.

Mens Peugeot-ejere må se langt efter en længere garanti, valgte Volkswagen-importøren, Semler Group, sidste år selv at lægge 5 års garanti på alle nye elbiler. Garantien har altså ikke noget med VW-koncernen at gøre.

Det var dog heller ikke uden problemer. Alt sammen på grund af en skæringsdato i december måned 2024. Nogle bilejere har fortalt, at de først fik besked om, at deres biler var dækket af garantien på de 5 år, efter at deres historier blev offentligt kendt.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også