Pengemaskine: Så meget tjener politiets fotovogne

Fotovogne i det danske politi tjener så meget ind, at de er på finansloven. En ny rapport fra Rigsrevisionen afslører, hvor meget det bliver til.

Annonce

Siden december 2022 har der været 107 fotovogne i Danmark. Og det er en rasende god forretning. Faktisk så meget, at bilerne er på finansloven.

En ny rapport fra Rigsrevisionen, der blev udgivet i februar måned, afslører dog lidt af hvert. For mens ordensmagten får kritik for ikke at bruge fotovognene godt nok, kommer der også nogle tal på bordet.

Kan du i øvrigt huske, om du fik en fartbøde i løbet af 2023? Hvis svaret er ja, var du en af de bilister, som i perioden spyttede sammenlagt 759.000.000 kroner i statskassen.

Det er nemlig det beløb, der blev blitzet bilister for ifølge Rigsrevisionen. Og det er en markant stigning på bare tre år. For i 2020 fik de godt nok lidt færre fotovogne på landets veje ‘kun’ 680.000.000 kroner i statskassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det faktisk selvom fotovognene for 5 år siden ‘kun’ brugte 72.472 timer på vejene rundt omkring i Danmark.

Tre årslønninger på 4 timer i én fotovogn

Ekstra Bladet har tidligere afdækket, hvordan politiet rundt omkring i landet jagter bilister, der trykker for hårdt på speederen. Og det er næsten for nemt. Altså for politiet.

Ifølge mediets oplysninger kan staten uden problemer tjene tre årslønninger til en fotovognoperatør hjem på bare 4 timer.

De nyeste tal, som Rigsrevisionen bruger, viser i øvrigt, at 90 procent af alle fartbøder i Danmark kommer fra den automatiske trafikkontrol. Noget kan dog tyde på, at det ikke er alt politiets arbejde, der er lige fint i kanten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den normalt så medievante færdselsbetjent Preben Sandager vil ikke svare på spørgsmål, da det kom frem, at han har været til tjenestelig samtale på grund af mistanke om fusk med bevismateriale mod ‘for hurtige bilister’.

Sandager, der for nylig er gået på pension, er endda blevet sigtet for vanvidskørsel af sin egen arbejdsgiver efter en 900 siders lang rapport af den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP.

Statsadvokaten valgte dog i sidste ende at lade sagen mod Preben Sandager falde, da man mener, at den tidligere betjents påståede vanvidskørsel er ord mod ord. Læs mere om det her.

Læs videre efter annoncerne

De nye fotovogne, som fik antallet af ATK-biler op på 107 styk, er i øvrigt meget mere avanceret end før. Bilerne kan både ‘se’ frem og tilbage. Ligesom de nu kan fange motorcyklister.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder