Den flamske regering vil selv opkræve fartbøder for at tjene 50 mio. euro ekstra om året. Det betyder, at defekte fotofælder, der i dag er slukkede, skal være tændt døgnet rundt.
Risikoen for at få en fartbøde i Flandern, Belgien, står til at stige markant.
Den flamske regering vil overtage opkrævningen af bøder for at skaffe 50 millioner euro, svarende til 373 millioner kroner, i ekstra indtægter om året.
Det betyder, at hundredvis af fotofælder, der i dag er ude af drift, vil blive aktiveret permanent.
Planen er blevet fremlagt af den flamske ministerpræsident, Matthias Diependaele.
I dag bliver opgaven med at opkræve fart- og andre trafikbøder varetaget af den føderale regering i Belgien.
Men den ordning er den flamske regering utilfreds med. De mener, at for mange af bødepengene forsvinder ind i det føderale system.
Defekte fotofælder og forældede servere
Samtidig er det nuværende system plaget af tekniske problemer.
Mange fotofælder og strækningskontroller i Flandern fungerer kun i begrænset omfang.
På grund af forældede servere og tekniske problemer hos både vej- og justitsmyndighederne, er mange af kameraerne enten delvist funktionsdygtige, helt deaktiverede eller i stykker.
Ifølge den flamske regering betyder det, at der bliver opkrævet alt for få bøder.
For at løse det problem, vil Flandern nu opbygge sin egen bødeplatform, der skal administreres af den flamske skattemyndighed.
Private firmaer tjener på bøderne
Den nye platform vil koste cirka 5 millioner euro svarende til cirka 38 millioner kroner alene at få at til at virke.
Den skal sikre, at alle kameraer er aktive døgnet rundt, og at enhver overtrædelse reelt fører til en bøde.
Ud over regeringens egen indsats, spiller private firmaer også en stor rolle i fartkontrollen i Belgien.
I Belgien er det nemlig helt almindeligt, at private firmaer driver fotofælderne. Firmaet TaaS opererer for eksempel i fire kommuner.
Her modtager den private aktør eksempelvis 24 euro for hver eneste bøde, deres kameraer udsteder.
Omvendt forbyder visse regler i Belgien opsætningen af fartdæmpende foranstaltninger, som for eksempel vejbump.
Det skal forhindre, at bilisterne bevidst sænker farten, før de møder en eventuel fotofælde.
Den nye, mere aggressive tilgang til fartkontrol er en del af en større tendens i Europa.
Som Boosted for nylig kunne fortælle, har man i Holland indført en ny type “fokus-fotofælde”. De har på få måneder fanget 12.000 bilister og udskrevet bøder for over 32 millioner kroner.
