Annonce:

Pablo Escobars Porsche 911 søger nyt hjem!

Skal du have en Porsche 911 med historie? Så er det måske lige nu, du skal slå til på denne, som har tilhørt verdens mest berømte narkobaron, Pablo Escobar.

Pablo Escobar havde rigeligt både til sine fjender og sig selv. Og nu kan du komme endnu tættere på ånden efter den berygtede narkokonge. For selv om han forlængst er væk, så lever meget af det, han ejede, stadigvæk.

Blandt andet en hel del flodheste – og altså også en meget speciel Porsche 911 Carrera 3.0 RSR årgang 1974, som nu kan blive din. Men den skal koste lidt.

Kørt af en verdensmester
Faktisk den lige nu til salg hos Collecting Cars, og her forventer man, at prisen ender omkring to millioner. Altså dollars. Hvilket svarer til 12,8 millioner danske kroner.

Oprindelig kørte bilen med i International Race of Champions-serien i 1974. Bag rattet sad ingen ringere end den dobbelte Formel 1- og Indy Car-verdensmester Emerson Fittipaldi.

Pablo Escobars Porsche 911 søger nyt hjem!

Bilen kørte ræs de følgende fire år, og skiftede siden 1978 ejere et par gange. Hvoraf den mest prominente må være Pablo Escobar. Han brugte faktisk også bilen til ræs – bare i Colombia.

Har vundet flere priser
Efter Escobars død i 1993 kom bilen til USA, hvor den blev ført tilbage til sine oprindelige racer-specfikationer. Altså så den stod, som den gjorde da Fittipaldi sad bag rattet. Og sådan står bilen faktisk stadig.

Mellem 2007 og 2010 blev bilen komplet restaureret, et arbejde der faktisk har indbragt bilen flere priser. Og hvis du nu sidder tilbage med en lille undren, så kan det måske forklares med, at bilen faktisk lige har været til salg.

En Porsche 911 Carrera 3.0 RSR årgang 1974, som har tilhørt Pablo Escobar, kan blive din.

Eller lige og lige. Det var tilbage i marts. Her forsøgte en forhandler at sælge bilen for 2,2 millioner dollars. Altså lige mere end det man forventer, bilen ender på nu.

Auktionen ender i øvrigt om bare to dage. Så det er om at slå til nu.

Pablo Escobars Porsche 911 søger nyt hjem! Pablo Escobars Porsche 911 søger nyt hjem!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler