TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?

Nissan Micra er kåret som “Årets Bil i Danmark”. I en uge sad Boosted-redaktionen bag rattet, for at se hvad japanerne har sluppet løs på de danske veje.

Annonce

Nissan Micra, der er Årets bil i Danmark 2026, koster fra 189.900 kroner. Men man skal lade være.

Det er Boosteds hovedkonklusion efter en uges tid i den bare lidt dyrere Micra Advance med 52 kWh-batteri.

Man får ganske enkelt en bedre bil for ikke ret meget mere. Ikke en større bil. Men en bedre bil. For lad os være ærlige – udstyret for de 37.000 kroner ekstra er svært at undvære.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bevares, du kan da godt klare dig med 80 kW DC-opladning. Du kan da også godt klare dig uden 10″ førerdisplay og adaptiv fartpilot. Eller helt uden Google Assistent og Google Maps.

Men du bliver led og ked af at skulle undvære det. Vores testbil, en Micra Advance med 52 kWh-batteri, er ‘the sweet spot’.

Og det gav den Nissan-forhandler, vi afleverede bilen hos, os faktisk ret i. Selv Nissan forventer ikke at sælge ret mange af eksemplarer af den billigeste udgave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvad får man så for 226.000 kroner, vores testbil koster? En elbil der virkelig er voksen. I hvert fald i forhold til størrelsen.

Fra og på førersædet føles Micra større og mere moden, end modeller før den nyeste aftapning nogensinde har været.

Rattet, der i alle modeller efter basisudgaven Engage, er betrukket med kunstlæder, er tykt og lækkert at røre ved.

TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?
Rattet i kunstlæder føles tyk og lækkert i Nissan Micra. Knapperne er stadig en form for touch. Hvilket ikke er så lækkert. Men tryk på dem og de føles som fysiske knapper. Det trækker meget op. Betjeningen er nem. Også på knapper til anlæg og skiftepedalerne bag ved rattet. Blinklys-lyden er dog til at blive idiot af. Foto: Boosted.dk

At Nissan så føler for at alle synlige flader fra førersædet skal være betrukket med pianodækket sort plastik er nok skidt. Det bliver hurtigt fedtet og træls at se på.

Men, og det er det vigtigste – Nissan Micra virker. Næsten upåklageligt. Bærer du briller, vil systemerne hyle op om, at du ikke kigger på vejen. Men det handler om software, så det kan rettes.

I byen er og bliver one pedal-drive, som nu bremser helt ned, hurtigt din bedste ven. Bortset fra et par ‘smuttere’ i teknikken bag, tog systemet ikke fejl en eneste gang.


TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?
Udover pianolakken har Nissan fanget, at det er knapper det handler om. Ægte, fysiske knapper. Skærmen er i øvrigt hurtig. Og på nær et par fejltrin i løbet af ugen svigtede systemet ikke. Det er dog lidt irriterende at Android Auto kan få hele systemet til at fryse. For så skal hele bilen slukkes og tændes igen. Det er ikke Nissans men Googles skyld. Foto: Boosted.dk

Det er sådan noget, vi ville ønske os, at den tilsvarende fartpilot i Nissan Ariya kunne. For her er 1.300 kilometer ikke så fedt, når du hele tiden selv skal bruge bremsepedalen.

Og lad os blive på førersædet. Eller rettere sagt – i indstillingen af det. For næsten uanset hvor høj du er, eller ikke er, stjæler det pladsen bag ved.

Der er ikke meget plads i en Micra. Andet end oppe foran. Har du bare lidt større børn, skal du ikke byde dem bagsædet i den nye Nissan.

Sæderne er ikke dårlige. Men pladsen er for trang. Men er udgangspunktet at bagsæde-passagerer sjældent er en del af hverdagen, sidder du både godt og fint med plads (foran, red.).

Mere efter annoncen

Vi mangler også dør- og sædelommer i Micra. Og det er en skam, der ikke er tænkt på, eller gjort plads til det. For det kunne faktisk have gjort bagsæde-pladsen lidt mere tåleligt.

Apropos det med pladsen. Micra er en lille bil. Forvent derfor ikke oceaner af plads i bagagerummet på 326 liter. Men benyt dig af den lidt ekstra plads under dækket, hvor ladekablet er gemt.

Det kan godt give mening.

TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?
Der er ret mørkt i kabinen på Nissan Micra, som ikke fås med stoltag. Pladsen på bagsæderne er heller ikke noget at skrive hjem om. Men så igen; 4 meter bil alt i alt er ikke meget at gøre godt med. Sæderne er til gengæld ikke dårlige. Men hvor er kopholdere og sædelommer? Foto: Boosted.dk

Noget andet der også giver mening, er Nissans brug af knapper! Tak skal I have, Nissan. Tak for knapper.

De fysiske knapper er der til alt det basale; temperatur, klimaanlæg og den elektrisk opvarmede for- og bagrude. På eller lige bag ratett finder du fysiske knapper til resten. Sådan skal det være.

Det eneste, der mangler en knap sædevarmen, her er stemmekommando til gengæld god – og hurtig – til at forstå, hvad du vil.

Mere efter annoncen

Googles stemmestyring er til gengæld ikke noget, du skal bruge til andet end meget korte beskeder. For os virkede beskeder som “ok, det er fint” og “Ja, jeg er på vej hjem” udmærket. Mere end to sætninger gav dog kludder og knuder i systemet.

TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?
Knappen længst til venstre kan indstilles til en række funktioner på én gang. Blandt andet kan to tryk slå både vejbaneassistenten og den obligatoriske hastighedsvarsel fra på samme tid – det er virkelig smart, nu systemerne skal være der. Foto: Boosted.dk

Hvor langt kommer du så i en Micra? Det er blandet svar. For ser vi bort fra det lille 40 kWh-batteri i basismodellen Engage, er der 415 kilometer at gøre godt med – officielt.

Vi kørte Micra Advance med 52 kWh-batteri i slutningen af april. Altså i temperaturer fra 9 til 18 plusgrader. Og det svinger. Men vi nåede aldrig de 300 kilometer på én opladning.

TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?
Nissan Micra kan både AC- og DC-lade. Men gå efter det større 52 kWh-batteri. Skal du ‘hurtiglade’, er det den bedste løsning, selvom det ikke går voldsomt hurtigt op gennem procenterne. Foto: Boosted.dk

Til gengæld er den lille japaner behagelig. Der er kun minimalt vindstøj at høre fra A-stolperne, og Micra føles retningsstabil.

Et baghjulstræk ville have gjort underværker i Micra. Bilen er med sine 4 meter dog ikke større, end at venderadiussen er helt åndssvag, selvom forhjulstræk er eneste mulighed.

Forhjulstrækket kan man dog tilgive Micra, der til gengæld byder på en behagelig undervogn. I byer med mange vejbump, som eksempelvis Odense, er selv de mest drabelige vejbump i boligkvartere ikke noget, bilen straffer dig for. Altså med en tilpasset hastighed!

TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?
Bak-kameraet er der – ja. Men det er ikke ligefrem noget højopløselig billede. Til gengæld er markeringspilene uhyre præcis og til at regne med hver gang. Foto:

Overordnet set føles Micra mere lækker end den størrelse indbyder til. Og samlekvaliteten virker solid. Der er ikke noget, som vi tænker, vil falde at testbilen, som kilometerne køres på og alderen stiger. Slet ikke.

I klassen for små bybiler får konkurrenterne svært ved at følge med Micra. Ikke fordi japaneren, der dele platform og teknik med Renault 5, er hurtig. Men fordi den er skruet godt sammen!

TEST: Fungerer Nissan Micra som elbil i Danmark?
Bagenden på Nissan Micra afslører ikke søsterskabet med Renault 5, selvom bilerne langt henad vejen er ens. Oppe foran klarer LED-forlygterne sig også rigtig godt i nattemørke. Automatisk op og nedblænding bliver du rigtig glad for. Foto: Boosted.dk





Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet