Nu er det lovligt at eftermontere LED-pærer i forlygter

I en opdateret vejledning om synsreglerne i Danmark skriver Færdselsstyrelsen, at det nu er lovligt med eftermonterede LED-pærer i biler med halogenforlygter.

Annonce

Det har været en jungle af E-godkendelser at finde rundt i. Altså lige indtil nu. En ny vejledning om syn af køretøjer, der blev udgivet i denne uge, fjerner omvendt al tvivl.

LED-lys i halogenforlygter er lovligt. Altså under visse forudsætninger. Reglerne er tilmed blevet mindre besværlige.

Eftermonterede LED-pærer i halogenlygter kræver nu ikke længere e-godkendelse, så længe selve bilen er e-godkendt. Omvendt står det også bilisterne frit for at vælge en e-godkendt lyskilde, oplyser Færdselsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen. For der må stadig ikke smides hvilken som helst LED-pærer i en halogenlygte.

LÆS OGSÅ: Skidestiv fodgænger stjæler politibils udrykningsblink

En LED-forlygtepære skal være godkendt til den bil, ejeren vil montere den i. Og LED-pæren må ikke være så kraftig, at den kræver eftermontering af lygtevasker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld kræver monteringen ikke, at man som bilist straks stiller i en synshal. Det er nok at have dokumentationen for, at pæren er i orden så at sige med til det næste periodiske syn.

I forbindelse med synet skrives LED-pæren i halogenforlygten ind i bilens papirer som en konstruktiv ændring.

Færdselsstyrelsen anbefaler dog bilister, der ikke straks kører til syn for at få godkendt pære-ændringen i forlygterne som konstruktiv ændring, at have papirerne på lyskilde med i bilen.

Det vil rydde tvivlspørgsmål af vejen i forbindelse med et møde med politiet eller vejsidesyn. Hele Færdselstyrelsen opdaterede vejledning kan læses her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet