Nissan fjerner en række funktioner i danske elbiler

Bilister i de første udgaver af Nissan Leaf og varevognen e-NV200 kan ikke længere bruge en række af bilernes funktioner. Det japanske mærke har blokeret dem.

Annonce

I England klager en række Nissan-ejere nu over, at mærket lader dem i stikken. Helt konkret fordi en række funktioner tilknyttet mærkets ældste elbiler nu er ubrugelige.

Den engelske Nissan-importør har nemlig lukket en app, der muliggør fjernstyring af varme i kabinen og ladetid, permanent.

Det skriver BBC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den engelske Nissan-importør forklarer lukningen af appen med, at det 2G-netværk, teknologien er baseret på, står over for en generel nedlukning.

LÆS OGSÅ: Bilmærker vil bruge 40 milliarder kr. på nye fossilbiler

– NissanConnect EV-appen, der i øjeblikket er knyttet til Nissan Leaf- og e-NV200-modeller produceret frem til 2019, lukkes ned fra 1. april 2024 som forberedelse til 2G-teknologiens udfasning, lyder det fra Nissan i England.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Funktionerne forsvinder dog ikke helt. Det japanske mærke henviser i stedet ejerne til, at sådan noget som lade-timeren skal styres direkte i bilerne. Det samme bekræfter Nissan Danmark i en mail til Boosted-redaktionen.

– Det er dog stadig muligt at styre klimakontrol- og opladnings-timer direkte fra bilens navigationssystem.

– Så der er grundlæggende ikke nogen funktioner, der forsvinder. Udelukkende muligheden for at fjernbetjene dem fra appen, skriver det fra Ann Strøby, Communications manager hos Nissan.

Samtidig påpeger Nissan, at det ikke kun er deres kunder, der vil blive ramt af den form for ‘nedlukning’. Det vil ske i alle biler, som bilproducenterne har baseret på 2G-teknologi.

Læs flere nyheder fra og om Nissan lige her!

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet