Mercedes-tuneren Renntech genopliver 90’er-ikonet SEC. Denne gang med hjælp fra den 7,5-liters V12-motor som AMG tuner for Pagani.
Der er Mercedes, så er der AMG… og så er der en AMG-tunet V12-motor til Renntech. Nu skal sidstnævnte ned i det genfødte 90’er-ikon Mercedes SEC.
Coupé-udgaven af C126-generationen af S-Klassen er en hyldest til toppen af Mercedes-modelprogram fra begyndelsen af 1980’erne til 1991.
Bilen, der har fået tilnavnet Sledgehammer, bliver dog den første af sin slags med 7,5-liters V12-motor.
En motor vi også finder i Paganis biler. Da Pagani begyndte at bruge den i Zonda-modellen, var slagvolumen dog på ‘sølle’ 7 liter. Den voksede siden til 7,3 liter, men nu er den altså hævet med yderligere 200 kubik.
Og hvorfor så det? Fordi det kan lade sig gøre. Renntech siger allerede nu, at den nyfortolkede SEC-model yder hele 660 og et færge-agtigt moment på svimlende 880 newtonmeter.
Desværre er der også lidt dårlige nyheder. Der skal desværre kun bygges 12 udgaver af Sledgehammer. Hver enkelt bil kan tilpasses de meget heldige kunders individuelle ønsker.
Prisen er det ikke noget ude om. Men et hurtigt kig på Mobile.de afslører, at bilen som det nye monster skal baseres på, bestemt ikke er billig.
Med lidt held kan du finde en C126’er for lige omkring 20.000 euro. Det svarer til 150.000 kroner. Og det allerede inden ombygningen er gået i gang. Av!
Det første kunder kan forvente at få leveret deres biler i løbet af 2027.





