Mercedes afviser: Vil ALDRIG bruge 1 BMW-motor

Mercedes’ tekniske direktør, Markus Schaefer, afviser pure rygter om, at mærket ville bruge 4-cylindrede motorer fra ærkerivalen BMW for at spare penge.

Annonce

Et opsigtsvækkende rygte om et historisk motorsamarbejde mellem Mercedes-Benz og ærkerivalen BMW, som også Boosted har fortalt om, bliver nu totalt afvist.

Mercedes afviser kategorisk, at de nogensinde vil bruge BMW-motorer i så meget som én af deres biler.

Afvisningen kommer direkte fra Mercedes-Benz’ teknologichef og bestyrelsesmedlem, Markus Schaefer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rygterne har floreret i bilindustrien i et stykke tid. De tog fart i august måned i år.

Flere medier rapporterede, at de to tyske giganter netop lå i forhandlinger om et motorbytte, som primært ville komme Mercedes til gode.

Forhandlingerne skulle angiveligt handle om, at Mercedes skulle købe BMW’s 2,0-liters firecylindrede benzinmotor, kendt som “B48”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skulle bruges i C-Klasse og E-Klasse

Ifølge rygterne var planen, at BMW-motoren skulle bruges i fremtidige Mercedes-modeller. Det gjaldt især kompaktbiler samt plug-in hybrid-versioner af de populære C-Klasse og E-Klasse modeller.

Formålet med det ellers utænkelige samarbejde skulle være at reducere udviklingsomkostningerne.

Samtidig skulle det hjælpe begge mærker med at overholde de kommende, strenge Euro 7-emissionskrav.

Læs videre efter annoncerne

Men de rygter har altså intet på sig, slår Mercedes fast.

Ifølge Markus Schaefer har mærket fra Stuttgart ingen intentioner om at bruge eksterne motorer. Og da slet ikke fra en direkte konkurrent som BMW.

Det fortalte han under bilmessen IAA der slutter i denne weekend.

Mercedes satser på egne V8- og V12-motorer

Afvisningen kommer på et afgørende tidspunkt for Mercedes. Mærket er i fuld gang med at accelerere deres strategi for elbiler.

Mere efter annoncen

Samtidig har de dog ikke tænkt sig at opgive forbrændingsmotoren. Mercedes har udviklet deres egen nye motorplatform, FAME (Family of Modular Engines).

Platformen, der blev lanceret i de første biler for næsten fire år siden, består af både fire-, seks-, otte- og tolv-cylindrede motorer.

De er alle designet til at forblive relevante, selvom industrien bevæger sig mod elbiler.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har den tekniske direktør Markus Schaefer selv bekræftet, at Mercedes har en helt ny V8-motor klar, der næsten er færdig med Euro 7-godkendelsen.

Mere efter annoncen

Han har også lovet, at selv den store V12-motor vil fortsætte ind i det næste årti. BMW har også forsikret, at både deres rækkeseks og V8-motorer klarer kravene.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder