Annonce:

Mekaniker får 4 mio kr. i bøde for ulovlig chiptuning

Et forlig mellem myndighederne og en mekaniker betyder, at sidstnævnte skal betale en klækkelig bøde for ulovlig chiptuning.

Annonce:

Det er ikke kun herhjemme, at chiptuning er stramt reguleret. Det er den også i USA, hvor der nu venter en mekaniker en voldsom bøde. Den får han for at bevæge sig på den forkerte side af, hvad man må med den chiptuning.

Helt konkret straffes mekanikeren for gennem en række virksomheder at tilbyde ulovlig chiptuning til dieselbiler. Chiptuningen manipulerede også med bilernes forureningsbegrænsende udstyr. Det skriver den amerikanske miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om et forlig, der betyder, at myndighederne ikke trækker manden gennem retssystemet. Til gengæld skal han betale 600.000 dollars svarende til 4 mio. danske kroner i bøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ligesom han skal stoppe med at sælge de ulovlige chiptuninger. Mandens ansatte skal desuden tilbage på skolebænken. De skal nemlig igennem et forløb, der skal lære dem om det forureningsbegrænsende udstyr i biler, lyder det fra myndighederne.

LÆS OGSÅ: Fik smadret undervognen – nu skylder de kommunen 125.000 kr.

Herhjemme fik den daværende VLAK-regering en lov igennem, der straffer chiptuning hårdere. Det er den lovgivning politiet landet over siden har brugt til at tvinge ulovligt manipulerede biler på mærkeværksteder.

I september sidste år kendte Vestre Landsret dog den praksis piv-lovlig. Noget der i den glædede branche-organet Dansk Bilbrancheråd.

– Politiets praksis har været fuldstændig forkert og direkte konkurrenceforvridende, og det har vi nu rettens ord for, lød det fra Dansk Bilbrancheråds jurdiske chef Johanne Berner efter afgørelsen.



Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også