Med Toyotas hjælp genopstår Suzuki Cappuccino

Den lille legende af en kei car Suzuki Cappuccino, der også findes i Danmark, genopstår nu med Toyotas hjælp.

Annonce

Alt imens meget tyder på, at den næste Mazda MX-5 er en elbil, holder den nye Suzuki Cappuccino fast i forbrændingsmotoren.

Det skriver Best Car.

Det japanske medie, der plejer at være særdeles godt orienteret om bilnyheder fra den del af Asien, skriver, at Suzuki får Toyotas hjælp til at puste nyt liv i den lille Cappuccino.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Angiveligt har både Mazda, Suzuki og Toyota, der i øvrigt netop har svoret på at holde forbrændingsmotoren i live, arbejdet på projektet siden 2019.

LÆS OGSÅ: Leverer til flere bilmærker – nu er de ved at gå konkurs

Opskriften er simpel, og som vi kender den fra den første Cappuccino. Nemlig en centermotoriseret sag med baghjulstræk. Eller det var egentlig planen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu har tingene udviklet sig. Sådan at platformen, som den lille bil skal bygges på, vokser så meget, at den ikke længere kan betragtes som en Kei Car. Altså biler der er kendt for at køre rundt med meget små benzinmotorer.

I stedet har trekløveret af bilmærker planer om en direkte ‘konkurrent’ til MX-5. Men i modsætning til den Starlet, der forlyder at Toyota også vil genoplive, holder Suzuki fast i baghjulstrækket.

Motoren i Cappuccino vokser også. Ifølge Best Car låner Suzuki den 1,3-liters, tre-cylindrede benziner som Toyota i forvejen bruger i GR Corolla Sport. Det vil sige en ydelse på lige omkring 140 hestekræfter.

Læs videre efter annoncerne

Suzuki – og Toyota for den sags skyld – er ikke de eneste, som kigger tilbage i modelprogrammet, når det kommer til nye modeller.

Ford gør præcis det samme. Mærket vil gerne genoplive Capri-navnet. Faktisk er Ford så langt med de planer, at prototyperne allerede er på vejen. Og den offentlige præsentation er lige på trapperne. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder