Staten konfiskerer Ferrari til 4,5 millioner kroner

En af Danmarks første vanvidsbilister mister nu den leasede Ferrari 488 Spider, som han skød af direkte foran politiet.

Annonce

En af Danmarks første vanvidsbilister måtte vente mere end tre år på at få endelig besked – staten tager hans leasede Ferrari.

Det skriver Ritzau.

Bilen skød manden af direkte foran en civil videobil i påsken 2021. Helt præcist langfredagsmorgen. En dag, hvor han netop havde fået nummerplader på bilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Betjenten i civilbilen forklarede, at han i begyndelsen slet ikke kunne følge med Ferrarien på grund af accelerationen. Derfor mener anklagemyndigheden også, at Ferrari-ejeren både kørte over de tilladte 110 km/t og langt mere end 200 km/t, der er grænsen for vanvidskørsel.

Noget som både byretten og nu landsretten har givet anklagemyndigheden ret i. I Østre Landsret fastholdt Ferrari-ejeren, at han ikke kørte mere end 200 km/t på Frederikssundsmotorvejen. Men retsystemet troede altså mere på politiet end ham.

LÆS OGSÅ: Kendt ladeoperatør går konkurs – 700 mister jobbet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bl.a. fordi betjenten i civilbilen mente, at hastigheden var over de 200 km/t. Ifølge Ritzau hæfter bilisten nu for lidt mere end 2 millioner kroner. Det der formentlig er bilens pris uden afgift.

Nu skal den tidligere Ferrari-ejer desuden 20 dage i fængsel, betale en større bøde og leve uden kørekort i 3 år.

Siden reglerne om vanvidskørsel trådte i kraft i marts 2021, har landets politikreds beslaglagt 3.000 køretøjer. Det viser et svar fra Rigspolitiet til Folketingets retsudvalg. Alligevel overvejer politikerne at stramme loven. Læs mere om det her.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet