Mærket Chrysler kan være på vej i graven

Lancias fremtid ser heller ikke alt for lys ud.

Annonce

Herhjemme vil de fleste nok huske Chrysler for modellen 300C, som blev bygget på en gammel Mercedes E-Klasse platform. Men for selve mærket, der i 2025 ellers vil fylde 100 år, kan det meget vel snart være slut.

Det mener i hvert fald flere udenlandske medier, der citerer Associated Press, som hævder, at mærkets skæbne hænger i en meget tynd tråd. At Chrysler, som i forvejen har et meget tyndt modelprogram med blot to biler, må lade livet, skyldes eftersigende sammenlægningen af Fiat-Chrysler-koncernen og Peugeot-Citroën.

Chryslers endeligt skulle ifølge medierne ske, fordi man skal skære fra i enten Fiat eller Chrysler. Og i det spil er det altså det amerikanske mærke, der ser ud til at trække det korteste strå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke flere katte fra Helvede?
Men det er nu ikke, fordi de europæiske mærker helt går fri. Hæderkronede Lancia har længe levet en skyggetilværelse. Og mærkets pinsler kan meget vel snart være slut.

Faktisk har mærkets i 2021 kun én model på programmet – nemlig Ypsilon. Og sådan har det været i nogle år efterhånden.

Sjovt nok spiller præsidentvalget i USA også ind her. I hvert fald ifølge Associated Press. For den kommende præsident Joe Biden har allerede varslet strengere emissionskrav, og det kommer altså ifølge mediet til at gå udover bilerne i Dodges performance-afdeling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er Challenger Hellcat blandt de mest prominente modeller.

Endnu er intet meldt ud, og der sker nok ikke noget, før de to bilkoncerner bliver lagt sammen. Det sker dog allerede i næste uge.

 

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler