Lovlig gaderæs-forening nedlægger sig selv

Horsens Raceway, der ville afholde lovlige gaderæs i Horsens med kommunal støtte i ryggen, nedlægger sig selv.

Annonce

Foreningen Horsens Raceway nedlægger sig selv.

Det oplyser foreningen selv på Facebook. Ifølge foreningen er der flere grunde til nedlukningen. Men tilbage står, at sidste dag er 31.12.2025.

– Vi har kæmpet for dette projekt siden 2019, og dette byrådsmedlem fra Horsens har været en god støtte hele vejen, men det har desværre ikke været nok, lyder det fra Horsens Raceway.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foreningen mener bl.a., at byggekæden Bauhaus har fået tilbudt en byggegrund, som ellers skulle være udstykket til parkeringspladser i forbindelse med det lovlige gaderæs.

– Det har taget 6 år, og vi har brugt masser af fritid på det. Vi kan ikke finde flere folk i egne rækker, som ønsker at bruge mere fritid på det, skriver foreningen.

LÆS OGSÅ: Her slås foreninger om at afholde lovligt gaderæs

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Horsens Folkeblad bliver der dog ikke noget af et byggemarked på den såkaldte Dyreskueplads, der ligger lige op og ned ad gaderæs-banen på Hattingvej 6.

Det afviste manden bag projektet allerede tidligere i november. Bauhaus har på sin vis allerede beklaget sig over politisk modvilje, da kæden for 4 år siden forsøgte at købe grunden.

Håbet om noget lovligt gaderæs i Horsens er da heller ikke helt slukket. Racedays.dk, der er en anden forening, skriver på Facebook, at man fortsat regner med at kunne afholde løb på stedet.

Det kommer efter, at kommunen har sat 1,2 millioner kroner af til projektet. Selv har Racedays.dk en ‘formodning om flere løb i 2026’, selvom det kun blev til et løb i 2025.

Boosted forsøger at få en kommentar til situationen på Hattingvej fra Horsens kommune.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet