Lamborghini holder fast i V10-motoren

En ny varemærke-registrering afslører, at Lamborghini ikke har helt så travlt med at komme af med V10-motoren, som man kunne tro.

Annonce

Lamborghini Huracan er efterhånden en gammel svend. Men på fabrikken i Sant’Agata er man altså ikke helt færdig med modellen, der afløste Gallardo i 2014.

Det afslører en ny varemærkeregistrering, som CarBuzz har gravet frem. Af registreringen fremgår det, at Lamborghini har en Huracan STJ i tankerne.

Og hvis der er noget om snakken, bliver bilen en del af de absolut sidste Huracan-modeller. I maj sidste år fortalte Lamborghini nemlig, at Huracan er ‘udsolgt’, og at produktionen vil ophøre i løbet af 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad der så gemmer sig under navnet er ikke så svært at komme med et kvalificeret gæt på. STJ-logoet, som Lamborghini har sendt med varemærkeregistreringen, minder nemlig meget om et andet logo, vi har set før.

Lamborghinis danske chef fyret: “Det kom som et chok”

Tilbage i 2018 udstyrede italianerne deres daværende topmodel Aventador med tilnavnet SVJ – Super Veloce Jota. Den mest baneorienterede udgave af V12-modellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så vi skyder nok ikke helt ved siden af ved at gætte på en bil, der muligvis er så baneorienteret, at den slet ikke må bruges på vejen. Men det hele er spekulationer. Vi har kun navnet STJ at forholde os til.

Læs flere nyheder fra og om Lamborghini her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet