Annonce

Kvinde får 439.000 kr. i erstatning for ulovlig BMW

En kvinde skal nu alligevel have de 439.000 kroner i erstatning, som et forsikringsselskab nægtede at udbetale, fordi de mente, hendes BMW var ulovlig tunet.

Forsikringsselskaber er ikke altid lige lettet at danse med. En kvindelig BMW-ejer har nu alligevel sikret sig 439.000 norske kroner i erstatning.

Det svarer til 280.000 danske kroner.

Det sker, fordi kvinden, der bor i Norge, har fået medhold i det såkaldte Finansklagenævn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele sagen begyndte ellers, da kvinden meldte sin BMW 330i xDrive stjålet og beskadiget for det store beløb.

I forbindelse med sagsbehandlingen lykkedes det dog forsikringsselskabet Storebrand at finde frem til annoncen på bilen, som kvinden havde købt bare et par måneder tidligere.

Ifølge Motor havde kvinden overfor forsikringsselskabet oplyst, at bilen havde 252 hestekræfter, som den er typegodkendt med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I annonceteksten havde den tidligere ejer dog skrevet, at den var tunet til 400 hestekræfter. Derfor afviste forsikringselskabet at udbetale så meget som én bøjet femme.

Desuden siger forsikringsselskabet er kvindens kæreste den reelle ejer af bilen. At hendes navn står på registreringsattesten er ren proforma, så kæresten, der har økonomiske problemer, ikke også mister bilen.

Men penge kommer selskabet dog til at hoste op med alligevel. Finansklagenævnet holder nemlig med kvinden.

Mere efter videoen

Klagenævnet siger nemlig, at annoncen, som forsikringsselskabet hænger sig i, er fra marts 2023. Hele otte måneder før, kvinden købte bilen af sin kæreste.

Kvinden siger også, at hun fik tuningen af bilen rullet tilbage, fordi den gav problemer.

– Der var derfor god tid til at nulstille bilen. Flertallet har intet grundlag for at sige, at kvindens forklaring er forkert, skriver Finansklagenævnet i sin afgørelse.

Det er i øvrigt ikke første gang, at et forsikringsselskab må punge ud i sager om tunede biler. Som Boosted kunne fortælle, er præcis det samme sket for ejeren af en anden ulovlig men meget sjælden BMW.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler