KIA klar med ny ProCeed som shooting brake

KIA er klar med den næste ProCeed – en shooting brake som faktisk ligner koreanernes fede koncept fra sidste års Frankfurt Motorshow

Sidste år gjaldt det konceptet, som KIA kunne præsentere forud for Frankfurt Motorshow. Nu er koreanerne klar med den endelige produktionsbil af den næste ProCeed lige inden Paris Motor Show.

For første gang tager ProCeed form som en praktisk men elegant shooting brake, der sigter mod de europæriske bilkøbere. Bilen er da også både designet, udviklet og konstrueret i Europa som et produkt af KIAs europæiske design-, produktudviklings- og R&D-teams i Frankfurt. Den nye ProCeed skal produceres på mærkets fabrik i Žilina i Slovakiet sammen med Sportswagon og Ceed, der blev introduceret tidligere i år.

Selv lover KIA en bil, der er udviklet til europæiske veje til europæiske førere og en bil, som vil byde på en medrivende køreoplevelse.

LÆS OGSÅ: Den store benzintest: Hvad skal du hælde i tanken, V-Power eller OK 100?

ProCeed som shooting brake introduceres som toppen af KIA’s Ceed-program – og bilen kommer kun i de sportslige udgaver GT Line og højtydende GT-model, der får 204 hestekræfter. Uanset hvad der står efter ProCeed, kommer den nye KIA både på benzin-og dieselfronten kun med turbomotorer.

Der er også en nyudviklet dieselmotor på programmet – den er på 1.6 liter og yder 136 hestekræfter op til 320 newtonmeter, når den kombineres med en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse. Alle ProCeed kan dog også leveres med sekstrins manuelt gear

Med en længde på 4.6 meter er ProCeed 5 millimeter længere end Ceed Sportswagon med et længere overhæng på 885 millimeter. Med en højde på 1.4 meter er taglinjen 43 millimeter lavere i forhold til Sportswagon, og frihøjden er reduceret med 5 millimeter til 135 millimeter. Bilen er konstrueret på samme ‘K2’-platform som de øvrige Ceed-modeller, så akselafstanden på 2.650 mm er uændret.

LÆS OGSÅ: Læserbil – Mød Kristians vilde Overkill Cupra

Bilens bagende, som er inspireret af Proceed-konceptbilen fra 2017, er det, der adskiller bilen fra de øvrige Ceed-modeller. I kombination med den lavere højde giver den nye, brede kofanger bagpå bilen et sportsligt look, hvor dobbelte afgangsrør øger den dynamiske udstråling.

Desværre leveres ProCeed fra sin lancering i Danmark i begyndelsen af 2019 ikke med konceptbilens vilde 20″ alu-hjul. I stedet er 17″ standardmonteringen, mens 18″ er ekstraudstyr.

 

 

Klik frem og tilbage på pilene