Kæmpe dansk bilforhandler forsvinder efter opkøb

Den danske bilforhandlerkæde Terminalen forsvinder. Det sker efter ejerkredsens opkøb af konkurrenten Autohuset Vestergaard.

Annonce

Autohuset Vestergaard består. Terminalen gør ikke.

Så enkelt kan den seneste store handel i den danske bilbranche opsummeres.

Det er ledelsen i Nic. Christiansen Gruppen, der bekræfter, at Terminalen lukker som selvstændigt navn. Beslutningen trådte i kraft i forbindelse med offentliggørelsen af opkøbet.

Det skriver selskabet her.

Annonce

Indtil nu har Terminalen solgt nye biler fra Hyundai, BYD, Suzuki og Honda. Med sammenlægningen bliver Terminalens forretninger en del af Autohuset Vestergaard, som fremover også vil rumme mærker som Volvo, Polestar, Renault og Dacia samt lastbiler fra Volvo og Renault.

Det gælder for Terminalens afdelinger i Aarhus, Birkerød, Amager og Taastrup, som nu indlemmes i Autohuset Vestergaard.

Autohuset Vestergaard beskæftiger over 800 mennesker

Autohuset Vestergaard er en familieejet virksomhed, der blev stiftet i 1983. Kæden har i dag 15 filialer fordelt over store dele af landet og beskæftiger mere end 800 medarbejdere.

Med opkøbet bliver alle medarbejdere en del af Nic. Christiansen Gruppen.

Fra 2026 skal Hyundai – som importeres af Nic. Christiansen Gruppen – desuden sælges fra Autohuset Vestergaards lokationer på Fyn og i det sydlige Jylland.

Ifølge administrerende direktør i Nic. Christiansen Gruppen, Niels Vrist Bertelsen, er opkøbet en markant strategisk investering.

“Vi er meget glade for at kunne byde Autohuset Vestergaard velkommen i Nic. Christiansen Gruppen.”

Artiklen fortsætter efter dette:

“Det er en respekteret og meget kompetent forhandlerkæde, som passer godt ind i vores koncern”, siger han i en meddelelse.

Prisen er ukendt

Købsprisen for Autohuset Vestergaard er ikke offentliggjort. Aftalen er betinget af godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

De samme myndigheder skulle også sige ja, da Ford i september 2024 solgte sin danske forretning til Nic. Christiansen Gruppen. Heller ikke her blev prisen oplyst.

Med opkøbet udbygger Nic. Christiansen Gruppen sin position på det danske marked og samler endnu flere bilmærker under samme ejerskab.

Annonce

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce:

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce