Jaguars skrottede elbil skulle have haft V6-motor

Jaguar havde planer om en elektrisk sedan på størrelse med den nu droppede XJ. Men i virkeligheden var der plads til en V6-motor, siger mærkets tidligere designer.

Annonce

Den elektriske Jaguar XJ, der skulle have været mærkets flagskib, var i al hemmelighed designet med plads til en forbrændingsmotor.

Mærkets tidligere designchef Ian Callum afslører nu, at bilen i virkeligheden havde plads til sekscylindret benzinmotor. Det mente Jaguar-toppen var nødvendigt.

Det afslører designeren i en udgave af Autocar My Week in Cars-podcasten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den hemmelige fleksibilitet kunne have været den elektriske XJ’s redning. Men elbilen endte som skrot 2021, da JLR-koncernen lancerede sin store “Reimagine”-strategi.

Den hemmelige V6-plan, der kunne have reddet XJ

Ian Callum, der forlod Jaguar i 2019, forklarer, at XJ’en blev konstrueret på en måde, så den “om nødvendigt” kunne have været en V6’er i stedet for.

Den fleksibilitet var indbygget i bilens arkitektur (MLA-platformen). Den ville have givet Jaguar mulighed for at reagere på et svingende elbilmarked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort tid efter XJ’s aflysning begyndte elbilmarkedet at vise tegn på afmatning.

Den hemmelige benzin-mulighed ville have været en stor fordel for Jaguar. De kunne have solgt hybridversioner ved siden af elbilen, mener Callum.

I stedet har satsningen på elbiler kostet det indisk-ejede mærke dyrt.

Mercedes og BMW overhaler indenom

Læs videre efter annoncerne

Flere af Jaguars tidligere rivaler har netop nu indset det samme. De er i gang med at foretage en dramatisk kovending.

Mercedes er et af de mest bemærkelsesværdige eksempler. Bilmærket har meldt ud, at de vil stoppe produktionen af EQE og EQS-sedanerne før tid.

I stedet vil Mercedes lancere en ny S-Klasse. Den vil give kunderne valget mellem enten en elektrisk drivlinje eller en forbrændingsmotor. De bygger altså nu de fleksible platforme, som Jaguar aflyste.

BMW investerer ligeledes massivt i deres “Neue Klasse”-platform. En teknisk løsning der også designet til at rumme både batterierpakker og forbrændingsmotorer.

Alle ny elbiler ligner noget, der er bygget for 20 år siden

Mere efter annoncen

Ian Callum er kendt for at have skabt den moderne Jaguar-æra.

Han designede den nye XJ uden de traditionelle korte og lange akselafstande. I stedet skabte han en størrelse midt imellem.

Han har dog også kritiseret den generelle designtrend for elbiler.

– Jeg ser på alle de nye elbiler, og de ligner biler designet for 20 år siden,” siger han.

Mere efter annoncen

Han forstår ikke, hvorfor mange elbiler har bibeholdt den lange kølerhjelm. Der er nemlig slet ikke brug for den slags.

– De har ikke brug for pladsen til en V12-motor, siger Ian Callum.

Tilbage hos Jaguar lader mærkets redning dog vente på sig. Den nye elektriske GT-model, Type 00, er foreløbig udskudt til 2026.

Boosted kunne i sidste uge fortælle, at der er flere grunde til ‘aflysningen’ af premieren.

En af dem er det massive cyberangreb, der lammede JLR-koncernen i september.

Den nye forsinkelse og den aflyste XJ vidner om en et mærke, der er ramt af dyb strategisk usikkerhed. Flere i og uden for bilbranchen har endda luftet deres tanker om Jaguars måde at puste nyt liv i sig selv på.

Mere efter annoncen

Både Elon Musk og hans tidligere bonkammerat Donald Trump har ligefrem sagt, at Jaguar i deres øjne er et dødt bilmærke.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler