Den sidste dag af november 2023 marker også tiåret for skuespilleren Paul Walkers død.
Den 30. november 2013 døde skuespilleren og Fast and Furious-stjernen Paul Walker i en brændende Porsche Carrera GT.
Bilen med Walkers ven, Roger W. Rodas, kørte galt nord for Los Angeles. Også Rodas omkom i den brændende bil. Paul Walker blev 40 år gammel.
På grund af dødsulykken blev filmen Fast & Furious 7 udskudt. Da Paul Walker døde, holdt filmholdet en pause i forbindelse med den amerikanske helligdag Thanksgiving.
Det skrev danske Filmz i december 2013.
LÆS OGSÅ: Over 1.000 danske bilister ramt af uhyggeligt tyveri
Dødsfaldet betød, at filmen manglede Paul Walker i forbindelse med de sidste scener, der skulle optages i Saudi-Arabien. De planer blev dog droppet, og i stedet blev manuskriptet skrevet om for at hylde den afdøde skuespiller.
Filmen udkom til sidst i april 2015. I den havde filmholdet fået hjælp af Paul Walkers brødre til at genskabe stjernen med noget computergrafik til filmens sidste scener.