Annonce:

Her vil to tredjedele af “de unge” kun køre elbil

Når man spørger til elbilen, kommer det meget an på, hvem man spørger. De tyske unge vil tilsyneladende helst køre elbil.

Ifølge en ny analyse fra konsulentfirmaet McKinsey planlægger næsten halvdelen af de adspurgte at købe elbil næste gang.

Blandt bilister under 45 år er andelen endnu højere. Her svarer hele 60 procent, at de vil vælge en elbil som næste bil. Det er et klart skifte i forhold til året før.

Dengang var det markant færre, der havde samme plan. McKinsey har spurgt i alt 3.200 tyske bilister i undersøgelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Auto Bild.

30 procent af de adspurgte tyskere svar, at de vil over i en elbil allerede nu. Det er en stigning på syv procentpoint sammenlignet med året før.

Derudover kigger 18 procent efter en plug-in-hybrid, fordi det betyder mere for dem, at de trods alt stadig kan læne sig opad forbrændingsmotoren.

Mens 60 procent af de unge gerne vil skifte til elbil, er interessen blandt ældre langt lavere. Her er det stadig flest, der vælger en traditionel benzin- eller dieselbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge analysen vil 52 procent af alle adspurgte stadig have biler med forbrændingsmotor. Mange af dem mener, at infrastrukturen for elbiler ikke er god nok.

Faktisk peger 61 procent af de bilister, der i dag kører benzinbil, på det offentlige netværk af ladestandere som den største udfordring.

Blandt dem, der allerede ejer en elbil, er det kun én tredjedel, der mener, at ladestandere er et problem.


Et andet interessant resultat fra analysen handler om mærkeloyalitet. Når bilister skifter til elbil, føler de sig ofte ikke bundet til deres gamle bilmærke.

29 procent svarer, at de gerne vælger et andet mærke, når de køber elbil. Det er især tydeligt i Tyskland, hvor halvdelen af bilkøberne vælger et andet mærke, end de tidligere har ejet.

Undtagelsen er Dacia. Den rumænske Renault-ejede bilproducent har en særlig loyal kundegruppe. Ifølge undersøgelsen holder 80 procent af Dacias kunder fast i mærket – også når de skifter bil.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også